Ny færgerute vil sejle til Bornholm

19. APR 2017 • 20:21 • AF ANDERS LILJEROTH

Ny færgerute vil sejle til Bornholm

Et samarbejde mellem rederiet TT-Lines og Rønne Havn betyder, at en ny rute mellem Swinoujscie i Polen og Rønne, er en realitet med første ankomst den 24. juni 2017.

Det oplyser Max Hansen, der er økonomidirektør hos Rønne Havn.

TT-line opererer med færger i linjefart mellem Swinoujscie i Polen og Trelleborg i Sverige og fra Rostock og Travemünde til Trelleborg, og rederiet har besluttet at iværksætte en ny færgerute der forbinder Swinoujscie til Bornholm.

Rederiet vil tilbyde en direkte forbindelse med en ugentlig afgang på lørdage i sommersæsonen.

- Vi er overbeviste om, at skumsprøjt og kun fem timer sejltur til Bornholm vil møde en bred interesse fra polske, men også tyske feriegæster. TT-Lines giver mulighed for at kommen nemt og hurtig til Bornholm. Vi tror, at denne direkte rute fra Swinoujscie til Rønne vil gøre det muligt for TT-Lines at vinde de polske og tyske rejsende interesse, siger Aneta Wencel, der er ansvarlig for TT-Lines Salg og Marketing aktivitet i Polen.

Direktør for Rønne Havn, Thomas Bendtsen, glæder sig over at havnen får en ny færge-kunde.

- Det er med stor tilfredshed at vi kan konstatere en øget interesse for Bornholm, og vi er i havnen stolte af at kunne præsentere TT-Lines. Vi glæder os til at byde vor nye kundes gæster velkommen til Bornholm og tilbyde TT-Lines vore services,

Den nye forbindelse vil blive af besejlet RoPax færgen MF Nils Dacke, som ellers er indsat på korridorren Swinoujscie - Trelleborg. Nils Dacke kan tage 360 passagerer og har en kapacitet 2.200 lanemeter.

Billetterne til Bornholm er allerede tilgængelige via alle TT-Lines salgskanaler, herunder på rederiets hjemmeside og rejsebureauer i Europa.


SENESTE NYHEDER

22. SEP 2017 • 19:02 KUN FOR ABONNENTER
Reportage: Udenfor Sæsonen er udsolgt - kom med til premieren her
22. SEP 2017 • 17:03 KUN FOR ABONNENTER
Reportage: Kom med til flygtninges og bornholmeres kulturmøde
22. SEP 2017 • 16:02 KUN FOR ABONNENTER
Trine har reden parat: Nu har Nyker også en stork
22. SEP 2017 • 15:03 KUN FOR ABONNENTER
Dagens navn: Poul på 68 styrer træningen før Almindingsløbet
22. SEP 2017 • 12:57 KUN FOR ABONNENTER
Fredagens leder: En lokalavis skal være...lokal

MEST LÆSTE BORNHOLM


Mest læste