Nordlandet går ufo-amok: Endnu en bornholmer har set noget uforklarligt
Bill og hans fiskekammerater tegnede ufoen. Foto: Jens-Erik Larsen

27. MAR 2017 • 16:35 • AF NIELS EBDRUP / TOMMY KAAS

Nordlandet går ufo-amok: Endnu en bornholmer har set noget uforklarligt

Cirka seks sømil fra Bornholm så Bill Hansen fra Sandkås og to andre trollingfiskere en ufo. Episoden fandt sted mellem Gudhjem og Christiansø lørdag klokken 16.15.

Siden Bill Hansen stod frem i TV2/Bornholm søndag aften, har medierne interesseret sig for ham og hans historie om den store guldsmedeformede ufo, som nærmede sig trollingbåden bagfra, stod helt tydeligt i sollyset og forsvandt med op mod 200 kilometer i timen efter at have hængt i luften cirka 100 meter over Østersøen godt et minuts tid.

Det lyder næsten...

– Utroligt, siger Bill Hansen til Bornholms Tidende.

– Jeg sagde til de andre, at lige om lidt bliver vi taget op af objektets store arme, og så kommer der til at stå i medierne, at vi er druknet på havet.

Dét skete ikke. I stedet forsvandt ufoen med stor fart væk fra båden. Bill Hansen og hans to fiskervenner ovrefra, som ikke ønsker at stå frem med navn, halede alt fiskegrej op af vandet og forsøgte at sætte efter objektet.

– Men det var nytteløst. Det gik alt for hurtigt, siger Bill Hansen.

Han anslår, at objektet var cirka 100 meter fra båden, da det var tættest på – men han understreger også, at afstandsbedømmelse er en svær øvelse til vands.

Den op mod 30 meter lange ufo havde store vinger og en slags fletninger hængende ned fra disse. Den beskrives som pink med guldstriber og helt lydløs. Også da den forsvandt med 200 kilometer i timen.

– Ikke en lyd, betoner Bill Hansen.

Efter Bill Hansens historie, som har kørt i de bornholmske medier søndag og mandag, er endnu en bornholmer stået frem og fortalt, at han har set ufoen i denne weekend.

Derudover har et overvågningskamera fanget et objekt på himlen - ligeledes på Nordbornholm.

Læs og se mere i Bornholms Tidende mandag.

SENESTE NYHEDER

22. SEP 2017 • 19:02 KUN FOR ABONNENTER
Reportage: Udenfor Sæsonen er udsolgt - kom med til premieren her
22. SEP 2017 • 17:03 KUN FOR ABONNENTER
Reportage: Kom med til flygtninges og bornholmeres kulturmøde
22. SEP 2017 • 16:02 KUN FOR ABONNENTER
Trine har reden parat: Nu har Nyker også en stork
22. SEP 2017 • 15:03 KUN FOR ABONNENTER
Dagens navn: Poul på 68 styrer træningen før Almindingsløbet
22. SEP 2017 • 12:57 KUN FOR ABONNENTER
Fredagens leder: En lokalavis skal være...lokal

MEST LÆSTE BORNHOLM


Mest læste