Poul Pava efter løftet pegefinger fra politiet: Baren har ikke været drevet efter reglerne

26. JAN 2017 • 06:18 • AF TOMMY KAAS

Poul Pava efter løftet pegefinger fra politiet: Baren har ikke været drevet efter reglerne

Arne Jensen Bar på Laksetorvet i Rønne lukker fremover ned nogle dage om ugen for at få styr på formaliteterne. Det fortæller indehaver Poul Pava.

Det er otte måneder siden, han åbnede sin bar med åbent alle ugens dage, men han er altså nu nødt til at holde lukket søndag, mandag og tirsdag på grund af mangel på personale med beviserne i orden.

Baren har været en enorm succes, fortæller Poul Pava, men der har ikke været styr på regler og retningslinjer i forhold til at drive sådan et sted, og barens personale har ikke ved alle lejligheder haft de fornødne kompetencer til at passe baren.

Desuden har Poul Pava selv stået bag baren, mens han har været fuld, og det må man ikke ifølge loven.

– Jeg nægter at stå i baren selv, hvis jeg ikke må være fuld, så vi får nu styr på forskellige formaliteter i forhold til at drive en bar, siger Poul Pava til Bornholms Tidende.

– Man kan sige, at jeg købte en lastbil og har kørt rundt i den uden bremser og kørekort ind imellem – og det retter vi nu op på, lover han.

Poul Pava fortæller desuden, at der har været rygter om, at der har været servering af alkohol til unge under 18 år, og at det kan være sket, mens han selv har stået i baren og overset det.

Bornholms Politi har været involveret i sagen, og Poul Pava understreger, at han har fået en god behandling og fair rådgivning.

– Indtil videre har vi fået en løftet pegefinger eller tre for forskellige ting, som ikke var i orden. Det skal nu være slut, siger Poul Pava, som altså fremover kun har åbent onsdag, torsdag, fredag og lørdag – uden adgang for unge under 18 år.

SENESTE NYHEDER

23. OKT 2017 • 07:19SPORT
Stort o-løb udvides med bysprint
22. OKT 2017 • 14:04 KUN FOR ABONNENTER
Weekendens leder: En skål for Bornholm!

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. OKT 2017 • 19:10
Martin vil lave gin i Tejn
21. OKT 2017 • 20:41 KUN FOR ABONNENTER

På tur gennem den farvestrålende efterårsskov

21. OKT 2017 • 19:49 KUN FOR ABONNENTER

Punktum for travsæsonen: Socialdemokraterne trak fra

21. OKT 2017 • 19:10

Martin vil lave gin i Tejn

21. OKT 2017 • 17:05 KUN FOR ABONNENTER

Kampvogn går i hi

Mest læste