Sætter fokus på fisk, økologisk brød og Aakirkeby-Blonde
Kø ved Smagen af Bornholm på Torvet i Aakirkeby. Onsdag kl. 16.30 til 19.30 kommer en ny udgave af det populære sommer-tilbud til turister og fastboende. Foto: SW

19. JUL 2016 • 15:20AAKIRKEBY • AF SØREN WOLFF

Smagen af Bornholm i Aakirkeby Sætter fokus på fisk, økologisk brød og Aakirkeby-Blonde

- og nogle af alle de andre bornholmske delikatesser.

Smagen af Bornholm
sætter fokus på fisk

Smagen af Bornholm på Torvet i Aakirkeby onsdag den 20. juli kl. 16.30 til 19.30 sætter sætter denne gang fokus på fisk. Bakkarøgeriet sælger tre forskellige anretninger, nemlig Sol over Aakirkeby (en anretning med røget sild), fem forskellige varianter af kryddermakrel med kartoffelsalat og endelig en lun fiskedelle med remoulade og brød, fortrinsvis beregnet på det yngre publikum.

Man kan også glæde sig til at møde den unge, dygtige bagermester Jacob Dam, der præsenterer prøver på sit efterhånden berømte økologiske brød, direkte fra ovnen.
Jacob Dam har været bagermester hos Claus Meyer, men er vendt hjem til bageriet i Aakirkeby, hvor han er indgået i kompagniskab med sin far, Jesper Dam.

Gitte Storm kommer og deler smagsprøver ud på lækkerierne fra KaramelKompagniet i Gudhjem.

Der vil endvidere være mulighed for at købe den nye fadøl, specielt brygget til Bornholms Vinforsyning af bryggeriet Penyllan i Tejn. Den kommer nu også på flasker, og det kan afsløres, at navnet på øllen bliver Aakirkeby-Blonde. Navnet hentyder til den belgiske betegnelse for denne type øl. Den er lavet på gær fra Alsace og har trukket på lavendeler, en meget behagelige øl, som tappes fra fad, men i øvrigt også vil kunne købes med hjem på flasker. Desuden sælges den populære rabarbermost fra Bornholms Mosteri.

Derudover kommer Lehnsgård med alle de lækre produkter: sennep, ketchup og dressinger, der specielt egner sig til sommerens grillaftener. Bjarne Westerdahl kommer og giver smagsprøver på sine honninger, og desuden vil der være kiks fra Bager Dam, syltetøj og marmelade fra Æbleplantagen og diverse akvavitter fra Den Bornholmske Spritfabrik.

Sidste onsdag var der masser af mennesker på Torvet til Smagen af Bornholm, og da der igen ventes godt vejr, regner arrangørerne også med stor tilstrømning denne gang.

Der bliver i øvrigt musikunderholdning ved Pyndt-Baggesen Familieorkester, der nu for tredje år i træk underholder ved Smagen af Bornholm.

I tilknytning til arrangementet holder Lehnsgård Rapsolie- og Sennepsfabrik på Lykkesvej i Aakirkeby rundvisning kl. 15, således at man kan få et indtryk af, hvordan de populære produkter bliver til. Rundvisningen slutter så betids, at man kan nå op til starten på Smagen af Bornholm.


Arrangør: SYTE og Bornholms Vinforsyning



SENESTE NYHEDER

25. APR 2019 • 20:05 FOR ABONNENTER
Nye ejere i Lobbæk: Vi vil holde samme service
25. APR 2019 • 19:19 FOR ABONNENTER
Beck Pack: Vi er meget tilfredse – ydmyge og tilfredse
25. APR 2019 • 18:29 FOR ABONNENTER
Poulsker IF klar med nyt halforslag
25. APR 2019 • 17:45 FOR ABONNENTER
Aftale om stadionnavn udløser nabostrid
25. APR 2019 • 15:20 FOR ABONNENTER
Bornholms Fisk: Det vil få indflydelse på driften

Mest læste

18. APR 2019 • 23:35SPORT

Nyt stadionnavn til høring

18. APR 2019 • 17:29SPORT

NB Bornholm tabte i Hellerup

18. APR 2019 • 16:16SPORT

Rønne fB sejrede skærtorsdag