Berlingske medejer af Bornholms Tidende
Foto: Jens Nørgaard Larsen

20. DEC 2011 • 13:00 • AF DAN QVITZAU

Aftalen er indgået i dag Berlingske medejer af Bornholms Tidende

Berlingske Media har i dag købt 25 procent af aktierne i Bornholms Tidende, af Bornholms Tidendes Fond, hvorved det skabes et strategisk partnerskab

Berlingske Media og Bornholms Tidende har i dag indgået et stærkt partnerskab for at give et bedre rygstød til det lokale dagblad gennem at blive en del af en større enhed.

For Berlingske Media giver det, ifølge koncernchef Lisbeth Knudsen, god mening at kunne udnytte de stordriftsfordele og den ekspertise, der allerede findes i koncernen i kraft af dens drift af syv lokale dagblade og 48 ugeaviser.

"Vi inviterer gerne flere lokale danske dagblade til at være en strategisk og operationel del af vores "familie", hvis det giver mening forretningsmæssigt. Det gør det for Bornholms Tidende og for os, og vi har derfor valgt ikke alene at indgå et partnerskab, men også at indgå i et egentligt medejerskab af virksomheden", siger Lisbeth Knudsen.

For Bornholms Tidende giver det også god mening at supplere den fortsat stærke lokale forankring og nærheden til borgerne på Bornholm med partnerskabet med Berlingske Media. Det åbner muligheder for
lokalavisen at få tilført de anderledes ressourcer og kompetencer, som et stort mediehus kan byde på. Blandt andet bliver Bornholms Tidende også kunde hos det nystartede Berlingske Nyhedsbureau.

Bestyrelsesformand Peter Vang, Bornholms Tidende forklarer fordelene ved samarbejdet således:
"Sådan som mediebilledet ændrer sig i disse år, opstår der hele tiden nye muligheder, som vi i endnu højere grad vil kunne gribe i samarbejde med en stærk og kompetent partner. Bornholms Tidende har et stort potentiale, som vil kunne forløses ved at trække på ressourcerne hos sådan en partner. Derfor har vi valgt et samarbejde med Berlingske Media, som i forvejen sætter betydningen af lokale dagblade og lokale medier højt og har stor erfaring på området."

Koncernchef Lisbeth Knudsen tilføjer,
"De fleste lokale medier spiller en væsentlig rolle for det lokalområde de ligger i, og på Bornholm er det ingen undtagelse. En af vores kerneopgaver i Mecom gruppen, som Berlingske Media er del af, er at udvikle de lokale fællesskaber og den lokale forretning. Det håber jeg, vi kan hjælpe Bornholms Tidende med. Desuden bliver Bornholms Tidende nu som deltager i vores kreds af samarbejdende dagblade også kunde i det nye Berlingske Nyhedsbureau, og det er vi naturligvis glade for"

Hos ledelsen på Bornholms Tidende ser man frem til at skulle samarbejde med en større spiller på mediemarkedet. Bjarne S. Pedersen, administrerende direktør for Bornholms Tidende, siger:
"Berlingske Media har mange erfaringer at trække på og er en dynamisk og innovativ partner, som vi ser frem til at arbejde sammen med. Vi ønsker at udvikle og fremtidssikre vores forretning på den bedste måde gennem dette partnerskab. Kombinationen af vores stærke avis og det samarbejde, vi kan etablere med Berlingske Media giver nogle spændende muligheder".

Udover dagbladet driver Bornholms Tidende også guiden, "Denne uges Bornholm", den gratis ugeavis, "Rytterknægten" og ejendomsmægleravisen, "Boligavisen".


Om billedet: Aftalen blev underskrevet i formiddag hos Berlingske Media i Pilestræde i København. Fra venstre er det Bornholms Tidendes administrerende direktør, Bjarne S. Pedersen, Berlingske Medias koncernchef og ansvarshavende chefredaktør, Lisbeth Knudsen, og formanden for Bornholms Tidendes bestyrelse og Bornholms Tidendes fond, advokat Peter Vang. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Køb dagens avis som e-paper fra kl. 14.00 - Klik her

SENESTE NYHEDER

16. OKT 2018 • 18:06
Gum by Hviid erklæret konkurs
16. OKT 2018 • 16:19 FOR ABONNENTER
Fem Galloway-køer sat ind i Ekkodalen
16. OKT 2018 • 14:39 FOR ABONNENTER
Cykelstier i Rønne har ikke højeste prioritet
16. OKT 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
16. OKT 2018 • 12:02 FOR ABONNENTER
Fisker om ny aftale: En katastrofe for Bornholm

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. OKT 2018 • 18:06
Gum by Hviid erklæret konkurs
15. OKT 2018 • 17:08 FOR ABONNENTER

Valentinos er tilbage: Vi kan ikke undvære det

15. OKT 2018 • 15:14 FOR ABONNENTER

Mandagens leder: Øen og Christiansøfarten er vokset sammen

Mest læste

12. OKT 2018 • 18:32 FOR ABONNENTER

Viking og Tejn mødes i første lokale opgør i e-sport

11. OKT 2018 • 14:05 FOR ABONNENTER

Pigefodbold er igen blevet populært på Bornholm