31. MAJ 2011 • 15:00SYNSPUNKT • AF JENS CHRISTENSEN, DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING (DN)

På vej til at ødelægge naturen: Er flisproduktion naturvenlig?

Grøn energi er god energi, og flisproduktion er en af de grønne strategier, som vil kunne give et væsentligt bidrag til energiforsyningen. Her på øen kan man i dag flere steder se nyligt totalryddede gamle skove, som nu er gået til flisproduktion.

De gamle skove rummer dog ganske væsentlige naturværdier, og i DN er vi stærkt bekymrede for, at kortsigtede økonomiske interesser på ganske kort tid vil ødelægge denne natur.
Flisproduktion
Flis-energi er især en grøn teknologi, hvis vi selv kan producere den, så den ikke skal transporteres til øen. Der kan dog være væsentlig forskel på, hvor »grøn« teknologien er. Hvis man starter med at fælde en gammel skov, hvor der er bundet rigtigt meget CO2, så er teknikken ikke særlig grøn, da man på ganske kort tid øger atmosfærens CO2-indhold ved afbrænding af flisen. Selv om man genplanter, så kan der meget let gå mere end 50 år, før der igen er bundet lige så meget CO2 i skoven.
Hvis man derimod nyplanter skov eller energiafgrøder, starter processen med at binde atmosfærisk CO2 i biomassen. Energiafgrøder kan høstes allerede efter ret få år (eks. poppel efter otte år), og så er energien rigtig »grøn«, da man ikke har øget atmosfærens CO2-indhold udover, hvad der ved fotosyntesens hjælp blev bundet i biomassen.
Bondeskovene
I det bornholmske landskab ligger der mange små skove i tilknytning til gårdene, de såkaldte bondeskove. Disse skove er ofte domineret af ask. Her har bønderne i flere hundrede år fældet til brænde, hegnspæle m.m. Hugsten har haft karakter af plukhugst, og der har normalt hele tiden stået en gammel skov. Jordbunden har ikke været vendt i lige så mange år og artsrige plantesamfund har indfundet sig (f.eks. flere arter anemoner, kodrivere, gøgeurter m. fl.). Generelt er det sådan, at jo ældre et plantesamfund er, des mere artsrigt er det. Dvs. at her findes værdifulde og hensynskrævende naturværdier. Sådanne plantesamfund tåler hverken gødning, ukrudtsmidler eller totalrydning af skoven. Forekomsten af gamle træer giver også et rigt liv af insekter og fugle. Tilsvarende skove findes bl.a. i sprækkedalene.
Konflikten
I dag er vi nået dertil, at en række landmænd er begyndt at se på disse skove som en flis-ressource, idet de mener, der er risiko for, at svampesygdommen asketoptørre, der i øjeblikket breder sig i Danmark, vil dræbe træerne på lidt længere sigt. Derfor gælder det om at høste, inden træerne ødelægges af sygdommen. Undersøgelser på Landbohøjskolens afdeling »Skov og Landskab« tyder dog på, at ældre træer (mere end 40 år) har gode chancer for at overleve, og at der derfor ikke er grund til at panikfælde, selv om sygdommen konstateres i asketræerne.
Her ligger så den konflikt, som der bør tages stilling til, inden skovene ødelægges af hugst. Der kan være en øjeblikkelig økonomisk gevinst ved at fælde og flise skoven, og det er skovejernes ret, da sådanne skove ikke på nogen måde er beskyttet af Naturbeskyttelseslov el.lign. Til gengæld er det ikke en ægte »grøn« energiløsning, og den værdifulde skovnatur forsvinder. Det er også imod »Skov og Landskabs« anbefalinger.
I Danmarks Naturfredningsforening på Bornholm mener vi, at skovejerne/landmændene her bør tænke på deres rolle som »Danmarks største naturforvaltere« og tænke mere langsigtet for samtidig at bevare naturværdierne. Skal der skoves, bør det i hvert fald ske meget skånsomt, og uden totalrydning.
Hvordan kan interesserne forenes?
Vi mener i DN, at energiproduktion fra flis er en rigtig god idé. F.eks. kan der dyrkes poppel eller pil som energiafgrøder, der kan høstes med ret få års mellemrum. Det vurderes oven i købet af fagfolk, at udbyttet er sammenligneligt med kornafgrøder. Vi synes derfor, at energiafgrøder bør dyrkes på regulær mark. Det vil oven i købet belaste miljøet mindre i forhold til kornafgrøder, da det vil kræve væsentligt mindre gødning og absolut færre sprøjtemidler.
Lad os få gang i en velovervejet flisproduktion.

SENESTE SYNSPUNKT

18. MAR 2016 • 15:00SYNSPUNKT
Kære Bjørn
17. MAR 2016 • 15:37SYNSPUNKT
Løgnen om kontanthjælpen
16. MAR 2016 • 16:00SYNSPUNKT
Realisme eller luftkasteller
14. MAR 2016 • 15:00SYNSPUNKT
Tak til Mr. BornPass
12. MAR 2016 • 10:00SYNSPUNKT
Flyt nu den skulptur
10. MAR 2016 • 15:00SYNSPUNKT
EU og migrantkrisen
4. MAR 2016 • 15:00SYNSPUNKT
Det bornholmske skolevæsen
24. FEB 2016 • 15:00SYNSPUNKT
Ræven efter hønen
23. FEB 2016 • 15:05SYNSPUNKT
Sælen på sin sten
22. FEB 2016 • 15:11SYNSPUNKT
De ekstreme
18. FEB 2016 • 15:00SYNSPUNKT
Kære mor
10. FEB 2016 • 15:00SYNSPUNKT
Ynkelige skoleledere

Mest læste