Nu spiller det hele på teatret

RENOVERING

Lars Christian Funk tiltrådte i januar sidste år som ny pedel, altmuligmand, forvalter – kær stilling har mange navne – på Rønne Theater, men oplevede jo altså snart ligesom alle andre, at der kom en pandemi på tværs af mange planer.

Han har dog ikke sat sig ned og trillet tommelfingre i løbet af de mange måneder med restriktioner og nedlukninger, tvært imod har han haft travlt – hvilket alle glade teatergængere, skuespillere, og hvem der ellers har deres gang på teatret, nu kan frydes over.

Det skinner nemlig som en nyslået toskilling, efter at han har knoklet med at få gjort alle de ting, som det kan være lidt vanskeligere at få udført i et fungerende teater.

Så jo, coronasituationen har speedet processen op, og dertil kommer, at Bornholms Dramaskole er flyttet fra teatret og ned på Dams Gaard.

– Det rum, eleverne og lærerne har brugt, har et efterslæb på 16 år, siger han og kigger på Jon Schmidt her i teatrets indgangsparti, vognporten.

Jon Schmidt er lærer på dramaskolen og formand i Rønne Theaters bestyrelse.

Han nikker – ja, det er længe siden, der gjort noget ved dramaskolens lokale.

– Jeg tror, det skete senest i 2006, siger Lars Christian Funk.

Her i teatrets cafe har en ekstern håndværker slebet gulvet. Foto: Berit Hvassum


Baren udliciteret

Jon Schmidt:

– Renoveringen har også handlet om, at vi fra Rønne Theaters bestyrelse har haft en vilje og et ønske om at få gjort noget mere ved den. Vores tidligere pedel tog sig også af baren i teatret, når her var publikummer, så han var virkelig hængt op i nærmest halvanden stilling. Nu har vi udliciteret baren til Bornholms Teater, og det har frigjort nogle kræfter. Vi havde et ønske om, da Lars tiltrådte, at han skulle have mere rum til at klare nogle af de vedligeholdelsesopgaver, som var blevet skubbet og skubbet og skubbet, fordi der var for meget at lave for én mand. Men Lars har også haft en ildhu til virkelig at få noget fra hånden.

Lad os høre, hvad han har gjort.

– Jeg har været over scenegulvene både på den nye scene, i blackboxen, og den gamle scene. Jeg har slebet af og malet op, alle gulve her (han kigger ned, hvor vi står, red.), som er grå, og det er både her og i mellemgangen, i foyeren og i hjørnesalen, jeg har malet op. I samtlige trappeløb har jeg været på hvert eneste trappetrin og give det syv behandlinger – jeg har grovslebet dem, mellemslebet og finslebet, givet dem vand og finslebet dem igen, og så har de fået tre gange sæbebehandling, siger han, som da også i løbet af et stærkt varieret arbejdsliv har taget en tømreruddannelse hos Lobbæk Byggeforretning.

Han peger ind på gulvet i teatrets café.

– Der har jeg haft eksterne håndværkere til gulvet, fordi det krævede en mere professionel maskine at slibe det, siger han og kigger op.

– Men jeg har også været i gang med alle lofter og bjælker her i vognporten, og malet metalgelænderne. Jeg har været i kælderen, hvor vi har toiletter og malet og kalket alt.

Lars Christian Funk har tryllet gamle gulvbrædder om til plakatholdere. Foto: Berit Hvassum

Han kigger ud mod teatrets gårdhave.

– Den har jeg også været i gang med, jeg har malet alt sort træværk bortset fra bindingsværket, og jeg har ligget på alle fire og fjernet senegræs og ukrudt mellem brostenene. Ikke noget med at bruge round up.

Og heller ikke en ukrudtsbrænder?

– Nej, på et tidspunkt får senegræsset så meget fat, at det ikke nytter noget at gå og brænde toppen

Taler du om "scenegræs"? Er det noget, specifikt teatre har?

– Haha, nej, det er det ikke, man kalder det også kvikgræs, siger Lars Christian Funk.

Okay, der går en prås op for journalisten, det er sene- og ikke scenegræs, han taler om.

– Det har nogle meget lange rødder, og får man dem ikke hevet helt op, men efterlader et lille stykke, så spirer det igen, forklarer han.

Endnu et hyggeligt hjørne, her er det på førstesalen. Foto: Berit Hvassum

De rigtige farver

I indgangspartiet, hvor vi står, er alt blevet kalket flere gange, men et enkelt sted var der mærker efter en vandskade:

– Den har jeg kalket over flere end 20 gange, siger han og peger op i et hjørne.

– Jeg var lige oppe hver morgen i en periode og give den noget kalk.

Vi går ind og kigger på orkestergraven, hvor han har haft podierne oppe og også malet alt.

– Jeg har fået lavet farveprøver hos Farve og Tradition i Aarsballe, hvor de er gode til linoliemaling og den slags. De har et arbejdsværksted i Sverige, som har bidraget til at ramme de helt rigtige farver, man kan slet ikke se forskel, siger han.

Alt er så vidt muligt udført med respekt for husets alder og de gamle materialer.

– Inde i cafeen har vi også forsøgt med gamle møbler at give den det rette look og stemning. Og her har jeg lavet plakatholdere af gamle gulvbrædder, jeg havde fået fingre i, siger Lars Christian Funk.

Søreme så, plakatholdere med patina på væggene her i vognporten.

– Nu afventer vi, hvordan publikum tager imod det hele, siger Jon Schmidt.