Klubfølelse er ikke nok: 30 procent meldte sig ud ved årsskiftet

FORENINGSLIV

År efter år med medlemsrekord. Sådan har virkeligheden været i Viking Atletik, men det har corona ændret på. Mange idrætsforeninger oplever, at medlemmer vælger at spare kontingentet væk i en periode, hvor alle tilbud ligger stille på grund af restriktioner og forsamlingsforbud, og atletikklubben i Rønne er i samme båd.

– Der er dem, som er medlem hos os, og som har været det i mange år, og som siger, at de fortsætter selvfølgelig, selvom klubben er lukket ned. Men så har vi også rigtig mange, som er med, fordi de i citationstegn køber et produkt, en speciel træning, hos os, og som ikke har den samme klubfølelse og derfor har været meget hurtige til at melde sig ud, siger formand Claus Clausen.

Hole fanen højt

Først fortæller han, at Viking Atletik har mistet voldsomt mange medlemmer. Siden bliver han mere konkret:

– Vi har mistet over 30 procent af vores medlemmer i forbindelse med årsskiftet her.

Normalt plejer medlemstallet at stige med cirka 10 procent om året.

Som formand for Viking Atletik havde Claus Clausen selvfølgelig håbet, at alle medlemmer havde holdt ved, men samtidig har han forståelse for, at det ikke er tilfældet.

– Jeg havde håbet, at de medlemmer, som synes, at vi er gode, og som har været glade for vores tilbud, og som er bevidste om, at vi har et meget lavt kontingent, at de i denne periode, hvor vi er lukket ned, ville holde fanen højt og forblive som medlemmer og så være klar igen, når vi åbner. Men der er nogle, som vælger at melde sig ud, og det er fair nok, siger atletikformanden.

Tæring efter næring

Selvom kontingentindbetalingerne ikke betyder det samme for klubbens økonomi som de mange arrangementer, eller events om man vil, har frafaldet af medlemmer alligevel økonomisk betydning for atletikklubben.

– Vi tjener en halv gang mere på vores events, end vi tjener på vores kontingent, men når man mister kontingentindtægter, så mister man også en del af sit driftsgrundlag. Så må man sætte tæring efter næring, og det gør vi så sandelig også. Vi må stramme skruen et eller andet sted, men sådan er vilkårene, og vi er absolut ikke de eneste, der har det på den måde, siger Claus Clausen.

Og så er der ikke andet at gøre end at håbe, at medlemmerne vender tilbage, når coronaen slipper sit tag.

– Det er der ikke noget, der tyder på, at vi ikke får, siger han.