Et kig indenfor på havnearealet, hvor intet overlades til tilfældighederne

ENERGI

Det er tirsdag, og jack up-skibet Vole au Vent er tilbage i Rønne efter mølle nummer fem, seks, syv og otte til danmarkshistoriens største havvindmøllepark. Vi ruller mod havneporten, dagen efter den første mølle på Kriegers Flak har produceret strøm. Installationsskibet anløb Rønne Havn klokken 3 i nat, så anden lastning har været i gang i en halv snes timer, da vi parkerer redaktionsbilen.

Indtil denne dag har vi som mange andre rønneboer fulgt projektet på behørig afstand fra lysningen på Galløkken, men nu har vi fået lov til at komme indenfor. Siemens Gamesa ønskede at sikre sig, at der var styr på alle procedurerne, inden de tog imod gæster fra pressen.

Det har også krævet lidt praktisk forberedelse at få adgang til ”sitet”, som havnearealet kaldes med professionel havnelingo. For at blive lukket ind skal man stille med en negativ covid-test, og vi har en dugfrisk erklæring på, at vi er negative, med i inderlommen. Portvagten, bornholmske Per Safft, tjekker corona-dokumentet og rækker os nogle papirer, som vi skal udfylde og underskrive. En anden obligatorisk sikkerhedsforanstaltning er en temperaturmåling. Hver morgen får alle taget temperaturen, før de kan træde ind på arbejdspladsen. Frem finder Per en skanner, som han først retter mod min pande og dernæst fotografens. To hurtige bip betyder, at vores hoveder ikke er mistænkeligt overophedede. Kort efter dukker Bent Rasmussen, Siemens Gamesas projektleder på Kriegers Flak-parken, op. Portvagten meddeler, at kysten er klar, og gæsternes temperatur er taget.

– Fik de taget den med kviksølvtermometer bagi? spørger projektlederen, inden vi hilser på hinanden med et albuestød.

Maskinhusene øverst på møllen, hvor strømmen genereres, kaldes naceller i fagsprog. En nacelle består af tre dele, som blev samlet på Esbjerg Havn, inden de blev sejlet til Bornholm. Midterstykket er generatoren, som i modsætning til konkurrenternes modeller udmærker sig ved at være uden gear. Alle nacellerne er koblet til strøm på Rønne Havn, og de bliver løbende drejet.

Logistisk hovedbrud

Han er temmelig træt af corona. Et gennemplanlagt anlægsprojekt af denne kaliber harmonerer dårligt med alle pandemiens usikkerheder. Svigter en underleverandør gennem længere tid, vil det skabe millionforsinkelser. Forhindres mandskabet i at nå frem, vil det også være højst problematisk. Logistikken skulle gentænkes, da de svenske myndigheder lukkede transitkorridoren.

– Vi skulle aldrig have tabt Skåne, Halland og Blekinge, siger Bent Rasmussen, efter vi er trådt ind i containerhovedkvarterets forrum.

Flere underleverandører er involveret i arbejdet. Der er kranoperatøren, tårnmontøren og Deutsche Windtechnik, som fører tilsyn på vegne af bygherren, energiselskabet Vattenfall, mens Rønne-virksomheden BHS Logistics er hyret til at assistere med losningen af vindmøllekomponenter.

– Det lyder smart, og det var det, indtil covid kom. Så var det dælme ikke smart længere, konstaterer Bent Rasmussen om de mange sammenbragte medarbejdere og virksomheder.

Alle disse forsamlede mennesker, hvoraf en del er udenlandske specialister, er nødt til at leve disciplineret under projektet på grund af smitterisikoen. Siemens Gamesas folk sover på hoteller i Rønne, og det forventes, at de ikke løber nogen risici.

– De har fået et informationsbrev med retningslinjer. Som Angela Merkel siger: "Det er ufatteligt så langt, man kan nå med sund fornuft".

Indtil nu er det lykkedes at holde coronavirussen ude af pladsen på Rønne Havn. Arbejderne er organiseret i mindre grupper, så et eventuelt smittetilfælde vil blive isoleret til færrest mulig, og hver torsdag kommer Falck og tester alle, der har deres gang på pladsen.

Særligt kritisk er det at undgå, at virussen finder vej til installationsskibet, fortæller projektlederen.

– Det er installationsskibet, alting drejer omkring. Hvis det ligger stille, begynder der at ligge for mange komponenter i Rønne.

Kriegers Flak-projektleder Bent Rasmussen er til stede på Rønne Havn cirka en gang om måneden. Den daglige ledelse på Rønne Havn er lagt i hænderne på skiftende "site managere".

Park-grus-park

Bent Rasmussen har på forhånd stillet et par sikkerhedssko frem, som jeg kan låne. Vi får også udleveret sikkerhedsbriller og skifter vores medbragte gule veste ud med orange, så det er tydeligt, at vi er gæster. Hjelme har vi selv sørget for. Ud over projektlederen skal sitets sikkerhedsansvarlige, Leif Clausen, akkompagnere os rundt på pladsen. Sådan er reglerne, når gæsterne ikke har gennemført et sikkerhedskursus.

Inden vi går ud i kulden, viser vores vært os et kort over vindmølleparken. Den udmærker sig ved at være todelt. I midten ligger et statsligt råstofudvindingsområde, der leverer grus til et af årtiets andre store infrastrukturprojekter, Femern-forbindelsen. Den østligste del af parken kliner sig op ad det sted, hvor svensk, dansk og tysk territorium grænser op til hinanden. "Flak" betyder rev på begrænset dybde – i dette tilfælde er den 20-30 meter – og den højtbeliggende havbund egner sig til havvindsprojekter. Tyskland kom skandinaverne i forkøbet og opførte parken Baltic II i 2015, hvis 80 møller har en kapacitet på 288 megawatt. Siden da har havvindmølleteknologien udviklet sig, og Kriegers Flaks 72 møller kan yde 604 megawatt. Det kan dække strømforbruget i 600.000 husstande, eller omtrent hele København, forklarer Bent Rasmussen.

Der er trukket kabler mellem den danske og tyske park.

– Det er ret unikt. Hvis tyskerne har for meget strøm, kan de sende det op til os via hovedtransformatorstationen, fortæller Bent Rasmussen.

– Det var sjovt nok også det her installationsskib, der lavede Baltic II, bemærker han.

Vi forlader skurvognen og sætter kurs mod Vole au Vent, hvor de første fire vinger er blevet lastet. Vingespidserne stritter ud over vandsiden af riggen. Skibets dæk er hævet nogle få meter over havnebassinet ved hjælp af de fire ben, der er "jacket op".

Sikkerhedsmanden opfordrer os til at gå forsigtigt, for der er glat. Da jeg nær falder bagover på isen, minder han mig om, at man skal holde sig på det skridsikre sand, der er lagt som et fortov rundt på arealet. På det 15 hektar store areal er tårnelementer, vinger og naceller placeret i små klynger. Vi passerer en stribe midterstykker til tårnene. De ankommer til Rønne i tre dele, inden de samles og rejses op ved hjælp af den chartrede, grønne 1.300 ton-kran, som man har kunnet se fra nær og fjern siden november. En installatør er ved at gøre dem klar til monteringen. Vi kaster et hurtigt på blik på tårnets indvendige side og kan se strømkablet og den ufærdige hejsekonstruktion.

– Der bliver sat en elevator i. Den kører på den der Harald Nyborg-stige, fortæller vores lune, jyske rundviser og peger på, hvad der ligner – men helt sikkert ikke er – et spinkelt metalsystem til at bringe mandskabet op til maskinhuset og generatoren i toppen af møllen.

Når vindmølledelene lastes i Rønne, er installationsskibets skrog hævet nogle få meter over bølgerne i havnebassinet. Løftet sker ved, at Jack-up-skibet skyder sine fire ben ned med havnebassinets bund. Skibet er også udstyret med en helikopterplatform, der dog som udgangspunkt ikke bruges på Kriegers Flak på grund af nærheden til land. Kranen er derimod essentiel, da den som den eneste på havnen er i stand til at løfte de samlede tårne. 

Bølger i bassinet

Vi fortsætter ned til multi purpose-kajen, som på pandemifrie somre anløbes af krydstogtskibe. Her er underlaget lidt blødere, for bølgerne slår ind over kajen, og en del af gruset er skyllet væk. Når vinden kommer fra nordvestlig retning, har havvandet fri passage til det nye havnebassin.

– Hvis I laver indsamlinger på avisen, må I gerne samle ind til en bølgebryder, siger Bent Rasmussen.

En forlængelse af bølgebryderen er på tegnebrættet, og Rønne Havn havde før jul anden etape af havnens masterplan i udbud – endnu et anlægsprojekt til et trecifret millionbeløb.

Jeg spørger, om Siemens Gamesa har rigeligt med oplagsplads til komponenterne.

– Ikke rigeligt, men der er plads nok. Men vi har knap 180 vinger oppe i Aalborg, og dem vil vi gerne af med, siger projektlederen, der sætter stor pris på at have hele havnearealet for sig selv.

– Det er en af grundene til, at vi valgte Rønne.

Et stort, jævnt areal uden forhindringer er altafgørende til havvindmølleprojekter, ligesom kajerne skal have en høj bæreevne, og rampen skal kunne tage imod tunge ting og sager. Rønne Havns Ro-Ro-rampe skal klare over 400 ton, når Siemens Gamesas komponenter flyttes fra skib til havn, og den stærkeste kaj, hvor installationsskibet ligger, har en bæreevne på op til 50 ton per kvadratmeter. Bent Rasmussen fremhæver endnu en fordel, som jeg ikke kendte til i forvejen; den hårde bornholmske undergrund, der betyder, at installationsskibet kan presse sine ben ned og "jacke op" uden fordyrende forberedelser. På den danske vestkyst kræver sandbunden i havnene, at man lægger sten, hvor skibet skal stå.

"Dyrt" er et rammende tillægsord til at beskrive offshore-projekter. Alene det at samle kranen, der ankom til Rønne i mindre dele, kostede adskillige 100.000 kroner, fortæller projektlederen, da vi runder den over 100 meter høje kran på vej ud mod skibet. Vattenfalls samlede investering i Kriegers Flak-parken vurderede energiselskabet i 2018 til at være mellem 8,1 og 9,9 milliarder kroner.

Hver ladning med installationsskibet har plads til 12 vinger, fire tårne og fire naceller ud til havvindmølleparken. I alt skal 72 møller transporteres fra Rønne til Kriegers Flak.

Farvekoder

Vi er nu så tæt på, at man kan se ansigtstrækkene hos de arbejdere, der fra Galløkken ligner tændstikmænd.

– Skibets besætning har blå veste på. Hvis nogle fra sitet, skal op på skibet, får de hvide veste på, så vi kan holde afstand, forklarer sikkerhedsrepræsentanten.

– Ja, det er ikke dem, du skal give en krammer, siger projektlederen om personalet i de blå veste.

Siemens Gamesa har 22 mand om bord på installationsskibet. De arbejder 14 dage ad gangen i 12 timers-skift, og udskiftningen foregår oftest via Rødvig Havn på Stevns, der ligger en times sejlads fra havvindemølleparken.

Vi er nu helt henne ved skibet og tager plads så tæt på bølgebryderen som muligt. Mandskabet er i gang med at laste vinge nummer fem ud af de tolv, der skal med. Vingen bliver kørt i stilling ved hjælp af to køretøjer. En ubemandet, fjernstyret dolly har fat nær vingespidsen, mens der sidder en fører i den specialfremstillede maskine, som skubber den let snoede vinge frem. Langsomt anbringes vingen i positionen foran skibet mellem de to grupper af lodretstående tårne. Alle behandler naturligvis komponenterne med stor forsigtighed.

Skibets kæmpekran sænker en rem ned, som bliver bundet under vingespidsen, og en mindre gul kran på kajen bliver fæstnet til den tunge, runde ende af vingen. Kranerne løfter vingen op i 30-40 meters højde, og kranføreren på kajen sætter larvefødderne i bevægelse. Hængende der i luften over os, virker den let og ligetil at håndtere, men vægten er 34 ton. Inden de ankom til Rønne, blev vingerne vejet og balanceret med vægte. De tre vinger skal veje det samme og bliver på forhånd parret med hinanden.

Erfarne folk

Når alle vinger er på plads i reolsystemet på installationsskibet, bliver det de fire maskinhuses tur – eller naceller, som de kaldes. Og tidligt på morgenen næste dag skal de fire tårne sættes på plads. Hele lastningen varer under halvandet døgn, og ude på havet tager installationen af de fire møller en uges tid.

Indtil videre går arbejdet stort set gnidningsfrit, og det kan ifølge projektlederen tilskrives, at mandskabet kommer direkte fra projekter med samme mølletype i farvandet ud for Holland og Belgien, ligesom installationsskibet på den amerikanske østkyst har installeret identiske møller fra Siemens Gamesa.

Snart er femte vinge lastet, og da frostvejret begynder at bide, sætter vi kursen tilbage mod hovedkvarteret. På vejen taler vi om, at vindmøllerne bliver større og større, hvilket sætter producenterne på prøve. Kriegers Flak-møllerne har en effekt på 8,4 megawatt, men næste generation kommer op på 10-15 megawatt. I Cowis screening til energiø-projektet i Østersøen bliver det antaget, at de cirka 130 vindmøller hver skal have en effekt på 15 megawatt og få en totalhøjde på cirka 270 meter ud til vingespidsen. Det er cirka 80 meter højere end vindmøllerne på Kriegers Flak.

Til den tid bliver der brug for endnu større installationsskibe, og transporten på landevejene i nattens mulm og mørke bliver ikke nemmere.

– Vi har revet nogle vejskilte ned mellem Brande og Esbjerg gennem årene, erkender Bent Rasmussen.

En tekniker arbejder på et tårnelement. Tårnene ankommer til Rønne i tre dele, og ved hjælp af den store BMS-krav på havnen samles tårnene og rejses op inden udskibningen.

Fabrikker ved vandet

Tårnene er fra en fabrik i Rødekro og sejles til Rønne fra Aabenraa Havn, mens vingerne er støbt i ét stykke i Aalborg, og de er aldrig – fornuftigt nok længden på 81 meter taget i betragtning – blevet fragtet på vejnettet. To ud af nacellens tre dele, generatoren og bagenden, er bygget i Brande, mens den tredje komponent, navet, som vingerne skal sættes fast på, er produceret i den tyske havneby Cuxhaven.

Produktionsanlæggene skal befinde sig ved vandet, og havnene bør ikke være omgivet af forhindringer, og det er en anden af Rønnes fordele. Ingen sjællandske havne har arealer, der egner sig til installations- og udskibningsopgaver. Inden Bornholm kom på banen, blev Nyborg Havn anvendt af vindmølleproducenter, men infrastrukturen på Østfyn har visse begrænsninger.

Trelleborg er på vej med en havneudvidelse, som kan blive en konkurrent, fortæller Bent Rasmussen, og Sassnitz kan også bruges.

– Og på et tidspunkt kommer de polske havne nok også, så Rønne skal være vaks ved havelågen, siger projektlederen, som er meget tilfreds med samarbejdet med de bornholmske virksomheder og havnen.

– Her på Rønne Havn har vi fået en fantastisk service, siger han og sender rosende ord i retning af kommunen og det lokale erhvervsliv.

Mandskabet i blå veste tilhører skibets besætning. Her er en gruppe i gang med at gøre klar til at løfte en vinge ombord. 

Sengegaranti

Offshore Center Bornholm, der består af en klynge virksomheder, sørger for en ordning, hvor Siemens Gamesa ikke skal forholde sig til hver pose med rundstykker og alle olieskift, som de lokale virksomheder leverer. Indkøbene samles på én regning, så mandskabet kan koncentrere sig om det vigtige. Når turister kommer til sommer, vil der stadig være sengepladser til havnens gæster.

– De garanterer os 80 senge oppe i byen hele tiden. Når vi er i den situation, hvor vi skiber ud, har vi ikke tid til at vente, påpeger Bent Rasmussen.

I første uge af februar er den aktuelle bekymring hos projektlederen vindforholdene, nævner han flere gange. Installationsarbejdet kræver et vindue, hvor vinden ikke overstiger 10-12 sekundmeter, og vejrudsigten er ikke på vindmøllesjakkets side.

Onsdagens udskibning var nummer to i rækken. Den skal gentages 16 gange, før alle 72 møller er på plads, hvorefter Danmarks største havvindmøllepark er en realitet. Arbejdet ventes at vare helt til juli afhængig af vejret.