Hvis rederiet køber Bornholmerbussen, må det ikke 'misbruge sin dominerende stilling'

Det er ikke forbudt at være en stor virksomhed, men har man en dominerende stilling på markedet, skal man opføre sig pænt, slår Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fast.

Kan det blive en sag for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvis Bornholmslinjen beslutter sig for at købe Bornholmerbussen?

Ejeren af Bornholmerbussen, Jørgen Andersen, døde i august, og som tidligere omtalt i Tidende viser det sig, at Bornholmslinjen fra sin forgænger Bornholmerfærgen har arvet en forkøbsret til busselskabet.

Da Molslinjen med Bornholmslinjen overtog besejlingen af Bornholm i 2018, oprettede rederiet snart Kombardo Expressen, som det driver sammen med Herning Turist, og som tager sig af busdrift til og fra færgerne, hvorfor det altså begyndte at konkurrere med Bornholmerbussen.

Dertil har også Rute 700 kørt på de relevante strækninger, men det selskab har Kombardo Expressen indgået et samarbejde med, således at det er Kombardo Expressen, der befordrer Rute 700's gæster.

DSB's togrute direkte mellem København og Ystad er for længst blevet nedlagt, så beslutter Bornholmslinjen at benytte sin forkøbsret til Bornholmerbussen, risikerer rederiet altså at blive eneste tilbageværende transportør til og fra færgerne og vil dermed have monopol.

Hvorvidt det er noget, der i givet fald vil interessere Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, kan kontorchef i styrelsen Søren Bo Rasmussen give et svar på. Han ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, som han heller ikke har detaljeret kendskab til, men han forklarer gerne, hvad der skal til for, at en sag skal kigges nærmere efter i sømmene.

Holder selv øje

– Vi har i Danmark det, der hedder fusionskontrol, siger han.

– Det vil sige, at når en virksomhed køber en anden virksomhed, så skal vi i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkende det, hvis virksomhederne omsætter over visse tærskler. Omsætter de to virksomheder tilsammen for mindst 900 millioner kroner, og det mindste af selskaberne omsætter for mindst 100 millioner kroner, så skal det anmeldes og forbi os, så vi kan vurdere det.

Altså, simpelthen om de må fusionere?

– Ja, præcis.

Hvordan sker det konkret – går I og holder øje med den slags?

– Normalt vil der være advokater inde over sådan en fusionsaftale, og de er udmærket klar over, at der er noget, der hedder fusionskontrol i Danmark, så jeg går kraftigt ud fra, at de ville gøre opmærksom på problematikken. Men vi holder da også selv øje, og skulle det her blive til noget, vil vi da lige kigge på, om sagen skal anmeldes til os, uden at jeg i øvrigt kender til den.

Har fusionskontrollen noget at gøre med at undgå monopoler, eller hvad er det for en problematik, der gør sig gældende?

– Ja, vi holder øje med, om der skabes en stor aktør, som hæmmer konkurrencen.

Det er ikke forbudt

Hvis nu Bornholmslinjen køber Bornholmerbussen og dermed er alene tilbage på busmarkedet, men kun omsætter for eksempelvis 500 millioner kroner, så er I ligeglade?

– Jeg vil ikke sige, at vi er ligeglade, men der er en lov, som siger, at vi skal over visse tærskler, før vi med fusionskontrollen kan gøre noget ved det.

Så ved eksempelvis 500 millioner kroner gør I ikke noget?

– Vi ville i hvert fald ikke kunne gøre noget i forhold til fusionskontrolreglerne, uden at jeg helt kategorisk vil afvise, at vi kan foretage os noget.

Men er der andre regler, der kan spille ind?

– Måske ikke i forhold til overtagelsen, for det er ikke forbudt at være en stor virksomhed, men man vil efterfølgende kunne kigge på, hvordan virksomheden så opfører sig. Man kan kigge på misbrug af dominerende stilling, for har man en dominerende stilling på markedet, skal man opføre sig pænt. Men det er altså først efter en eventuel fusion, siger Søren Bo Rasmussen.

Så kan man se på, hvordan de agerer?

– Ja.