CO2-afgift fra 2025: Danske Rederier er glad for stor pulje til problematiske hurtigfærger

Færger skal ikke længere være fritaget for energiafgifter og CO2-afgifter, har partierne bag aftalen om en grøn skattereform besluttet. Det samme gælder for fiskere og indenrigsfly samt olieraffinaderier, aktiviteter i Nordsøen og den del af el-produktionen, der i dag er omfattet af EU’s kvotehandelssystem.

Et element i aftalen er en pulje på 1,95 milliarder til de virksomheder, der har sværest ved at omstille sig. Omstillingspuljen udmøntes imellem 2025 og 2029, og en af de brancher, der vil blive prioriteret, er færgefarten. Aftaleteksten fremhæver ”indenrigshurtigfærger, der ikke kan elektrificeres og derfor skal sejle på E-fuels, der for nærværende ikke er tilgængelige på markedet”.

Også fiskefartøjer, der ikke kan elektrificeres, skal forvente at blive prioriteret. Partierne bag aftalen har lavet en separat pulje på 350 millioner kroner målrettet fiskeriet.

Hos Danske Rederier vækker det glæde, at Christiansborg vil støtte fremtidens grønne brændstofproduktion.

– Jeg er glad for, at partierne bag aftalen har lyttet til den helt særlige udfordring, vi har med hurtigfærgerne. Rederierne arbejder benhårdt på at finde løsninger, men manglen på grønne brændstoffer gør omstillingen for hurtigfærgerne vanskelig, og derfor er det enormt vigtigt med politisk forståelse for den problematik, siger Jacob K. Clasen, viceadministrerende direktør i Danske Rederier i en nyhed på brancheorganisationens hjemmeside.

Indfases fra 2025

Ifølge Danske Rederier er udfordringen for hurtigfærgerne særligt stor, da de står til både at blive omfattet af de nye danske CO2-afgifter og EU’s system for handel med CO2-kvoter.

CO2-afgifterne vil blive indfaset gradvist mellem 2025 og 2030. Partierne bag aftalen har fastsat en sats på 750 kroner pr. ton udledt CO2 i 2030 for virksomheder, som ikke er omfattet af EU´s kvotehandelssystem, og 375 kroner pr. ton udledt CO2 i 2030 for virksomheder, som er med i EU´s kvotehandelssystem og derfor i forvejen er pålagt en forbrugsafgift på CO2.

”Under forudsætning af en kvotepris på 750 kr. pr. ton CO2 i 2030, vil den samlede pris dermed blive 1.125 kr. pr. ton CO2 (2022-priser) for virksomheder omfattet af EU’s kvotehandelssystem,” står der i aftaleteksten.

Otte år til at finde på noget nyt

Bornholmslinjen offentliggør ikke hurtigfærgernes CO2-aftryk, men da Bornholms Regionskommune sidste år lavede en energistrategi, blev færgefartens samlede udledning til og fra Bornholm angivet til 93.000 ton om året. En udledning i sådan en skala vil med regneeksemplet ovenfor resultere i en samlet afgift, der overstiger 100 millioner kroner om året.

Tidende har fredag eftermiddag stillet Molslinjen en række spørgsmål om konsekvenserne af skattereformen, men det er ikke muligt for pr- og kommunikationschef Jesper Maack at svare på stående fod.

Rederiet har længe været bevidste om behovet for grøn omstilling, og den nye færge Express 5, der sættes i drift næste år, er gjort klar til at kunne sejle på alternative brændstoffer såsom ammoniak, der er produceret ved hjælp af elektrolyse og store mængder strøm – den proces, der typisk omtales power-to-X.

Med et citat, som stammede fra en af de tekniske medarbejdere på Molslinjens kontor, beskrev Jesper Maack forleden over for Tidende, hvor stor en opgave færgerederierne og skibstransporten i det hele taget står foran.

– Vi har brugt hundrede år på at forfine vores motorer og teknologi. Lige nu har vi otte år til at finde på noget helt nyt, sagde han, inden fredagens grønne aftale blev offentliggjort.

Aftalen blev indgået af Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti.