Borgerne vil have farten ned på særlig strækning

Borgerne i Tejn mener, der bliver kørt for stærkt visse steder i byen, og de efterlyser flere vejchikaner eller en sænket hastighedsbegrænsning. På nuværende tidspunkt er der dog ikke udsigt til ændringer, hvis man spørger kommunen.

Vej- og trafikforholdene for bilister gør, at det på visse strækninger i Tejn kan være ubehageligt at færdes som fodgænger eller cyklist. Det skyldes både de mange bilister, der særligt er i sommerperioden, og at der hverken er cykelsti eller fortov. Det fortæller formanden for Tejn Borgerforening, Brita Hansen.

– Jeg oplever ikke, at folk fræser igennem med 100 km/t. Men fordi der er så meget trafik, og der ikke er nogen fortove, så virker det voldsomt, siger hun og understreger, at det særligt er et problem i højsæsonen for turister om sommeren.

– Der er rigtig mange, der gerne vil køre fra Allinge-Sandvig til Gudhjem, som kører kyststrækningen, og så opfatter de ikke lige, at Tejn er en by, hvor man behøver sætte farten så meget ned.

Hun har ikke indtryk af, at der er sket nogle trafikulykker i Tejn som følge af for høj fart.

– Men der behøver ikke skulle ligge en ulykkesstatistik, før der bliver gjort noget.

Det er særligt strækningen langs Søndre Strandvej, der har hastighedsbegrænsning på 50 km/t, der giver udfordringer og er et område, hvor Brita Hansen ønsker forandringer. Hun fortæller, at hun på vegne af borgerforeningen flere gange har henvendt sig til kommunen, men at henvendelserne har ligget nogle år tilbage i forbindelser med høringer under udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplanen 2018-2025.

– Vi har sendt breve til kommunen om, om vi kunne få noget hastighedsbegrænsning, bump eller flere chikaner. Men derfra mener man ikke, der er nogle problemer i Tejn, siger hun og tilføjer, at hun tror, kommunens vurdering handler om økonomi.

Ingen midler

Palle Tourell er leder af vejmyndigheder og havne ved kommunen. Han bekræfter, at kommunen tidligere har modtaget flere henvendelser fra borgere i Tejn, ligesom han også bekræfter Brita Hansens mistanke om, at det grundlæggende handler om manglende økonomi.

– På det tidspunkt (i arbejdet med trafiksikkerhedsplanen, red.) blev det ikke taget med som noget, der blev prioriteret. Der har ikke været afsat tilstrækkelige midler til at kunne forbedre forholdene i Tejn.

Hvordan vurderer kommunen normalt, om der er grund til at ændre på trafikforhold?

– Vi samarbejder tæt med politiet om uheldsstatistikker og målinger fra fotovognen. Så har vi selv noget datagrundlag for, hvor mange bilister, der kører, og hvor hurtigt de kører. Det kan ikke stå alene, men så har vi en idé om gennemsnitshastighed. Derudover samarbejder vi også med konsulenter om, hvad trafiksikre løsninger er, for det ændrer sig også. For år tilbage var det meget vigtigt at få lavet rundkørsler overalt, men det var ikke så sikkert for cyklister. Derfor er det hele tiden nyeste viden og et samlet overblik, siger han og tilføjer, at man skal passe på ikke at gøre vejene for besværlige at bruge.

– Vejen igennem mange af vores kystbyer er også vejen fra A til B, og det nytter ikke noget, det bliver alt for besværligt, og nogle steder er der så lidt plads, at hvis vi skal lave noget skal vi i gang med ekspropriering af folks haver. Det undgår vi også så vidt muligt, for det er ikke optimalt.

Udelukkende på baggrund at det data, I har fra Tejn, vil der så være grund til at ændre noget?

– Som udgangspunkt har vi generelt på Bornholm ikke nogen af dem, vi kalder sorte pletter, hvor vi bare skal gøre noget. I Tejn har vi ingen registrerede uheld af betydning, og rent datamæssigt er der intet, der tyder på, vi burde gøre noget. Det er mere den der fornemmelse af tryghed. Den skal man heller ikke underkende, men det er nok også derfor, den ikke kom med sidste gang.

Er følelsen af utryghed ikke nok for at gøre noget?

– Ikke når det skal stå mål for de midler, vi har at gøre med. Der skal være mere konkrete ting, hvor vi registrerer uheld. Så er det klart, det er det, vi prioriterer højest.

Løsninger

Og der er flere forskellige mulige løsninger, men hvad den helt præcist skal være, kan Brita Hansen ikke svare på. Hun henviser til den model, der er indført i Bølshavn med en 2-1-vej med hastighedsbegrænsning på 40 km/t.

– Men jeg ved ikke, om det er lige præcis det, vi ønsker, men det er én af modellerne, siger hun og tilføjer, at hun godt er klar over, at der også har været utilfredshed med løsningen i Bølshavn.

– Vi vil meget gerne have noget fartbegrænsning, som gør, at folk kører langsommere. Vi vil meget gerne have den ned på 40 km/t.

Men ifølge Palle Tourell er fartbegrænsning ikke noget, man anbefaler længere.

– Hvis vi skal nedsætte hastigheden, vil det ofte fremover ske i forbindelse med, at man også ændrer ved trafikforholdene. Det skal kunne give mening. Problemet i Bølshavn er, at man kun må køre 40 km/t, men vejen er lavet til, at man må køre 80 km/t. Det er en stor, bred vej. Skal det give mening for folk, der sidder i en bil, så skal hastighedsgrænsen svare nogenlunde til vejens forløb. Så skal man lave chikaner eller bump, der gør, at det er naturligt, at man kun må køre 40 km/t. Ellers har man faktisk et problem også i forhold til at kunne forsvare det fagligt. En billig løsning med bare at sætte skilte op er ikke tilstrækkelig. Bilister kommer lynhurtigt til ikke at overholde det, og så giver det ikke den tryghed, som det burde, siger han og understreger, at alle ændringer skal ske i samarbejde med politiet, der skal give samtykke.

Hvis man skulle lave en løsning i Tejn, og man havde midler til det, hvad tænker du så ville være det bedste?

– Så skulle man se, om man skal lave en 2-1 vej. Det er jeg ikke sikker på, men man skulle måske sikre, at man fik lavet noget fortov og en cykelbane. Og måske en smallere vejbane. Jeg ville nok stadig gå efter, at man måtte køre 50 km/t, men man skal kunne færdes på et fortov. Om ikke andet så i den ene side.

Ny plan

Selvom det fra kommunens side ikke har været vurderet nødvendigt at ændre noget i Tejn, så anerkender Palle Tourell den følelse af utryghed, borgerne i byen kan opleve.

– Jeg kan sådan set godt forstå det, og det giver utryghed. Det bør indgå i en fremtidig prioritering, at man kigger på de her steder. Men med de midler vi har i øjeblikket, er der ikke noget, der tyder på, vi er på vej.

Er det rigtigt forstået, at du selv mener, det bør indgå i en fremtidig prioritering?

– Det synes jeg er rimeligt, men det skal bare hænge sammen. Det nytter ikke noget at vælge en let og en billig løsning, for det løser ingenting, det giver bare falsk tryghed.

Der skal udarbejdet en ny trafiksikkerhedsplan for 2026 og frem, og det arbejde påbegyndes cirka et år i forvejen, fortæller Palle Tourell.

– Om man kan få indarbejdet nogle prioriteringer der, skal jeg ikke kunne udelukke. Når høringerne kommer til den nye plan, må de her byområder komme på banen, hvis de føler, der er et behov, og man kan indgive et høringssvar. I sidste ende er det noget, man politiske prioriterer, og hvordan synes man, man skal bruge midlerne. Lige nu ser det svært ud med den kommunale økonomi, man kan håbe, det bliver bedre.

Der er nogle år til, det arbejde begynder. Så i mellemtiden er der ikke rigtigt noget at gøre?

– Nej, det har jeg svært ved at forestille mig.