Bilist spærrede rundkørsel

NOTITS | 29. AUG 2022 • 09:32
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
29. AUG 2022 • 09:32

En 80-årig mand kom lørdag middag kørende ved parkeringspladsen på Sagavej i Rønne. Da han skulle parkere sin bil, påkørte han en anden bil og fortsatte herefter ind i et trådhegn. Den påkørte bil blev også skubbet ind i hegnet.

Det fremgår af døgnrapporten.

Søndag klokken 8.55 holdt en ældre kvinde i rundkørslen ved Haslevej i Rønne og spærrede den fuldstændig. En politipatrulje fik kontakt til kvinden, som havde problemer med motoren. Hun havde ringet efter vejhjælp, som netop var ankommet for at fjerne bilen.

To personer fik søndag klip i kørekortet for at have overskredet spærrelinjerne i forbindelse med en overhaling. En 34-årig kvinde blev stoppet på Meldstedvej i Gudhjem, og en 56-årig mand blev stoppet på Hammershusvej.