Glæde over testcenter i Aakirkeby: Det stiller de sårbare brugere bedre

Glæde over testcenter i Aakirkeby: Det stiller de sårbare brugere bedre
Bjarne Westerdahl fra Aakirkebytinget glæder sig over, at Aakirkeby nu har fået to testmuligheder. I dag, torsdag, åbnede kviktestcenteret i Nygade, og fra fredag kan man få en PCR-test på Syrenvej. Arkivfoto: Berit Hvassum
| ABONNENT | 4. MAR 2021 • 14:18
| ABONNENT
4. MAR 2021 • 14:18

CORONA

Syv dage gik der, fra Bjarne Westerdahl luftede sin frustration over det manglende testcenter i Aakirkeby, til sagen var løst.

– Vi havde nogle rigtig gode argumenter, påpeger formanden for Aakirkebytinget.

Aakirkebytinget er paraplyforening for alle foreninger i Aakirkeby, herunder Borgerforeningen og den lokale erhvervssammenslutning Syte.

Bjarne Westerdahl har selv siddet i kommunalbestyrelsen i en årrække, så han ved, hvordan det politiske system virker.

– Jeg ringede til borgmesteren (Thomas Thors, red.) fredag. Tirsdag aften sagde de, at det kom. Så det er gået stærkt, og det er super, siger han.

En fuld løsning

I dag åbnede testcenteret på Bakkebo, og Bjarne Westerdahl glæder sig især på de ældres vegne.

– Der er en del ældre i Aakirkeby, for hvem det ikke er sådan lige at komme frem og tilbage til Rønne. De har måske ingen bil og er heller ikke glade for at stå i en lang kø udenfor Søndermarkshallen. De sårbare brugere ville være dårligere stillet, siger Bjarne Westerdahl.

At der nu er kommet to tilbud i Aakirkeby, dels kviktestcenteret i Nygade og PCR-testcenteret på Syrenvej, er ifølge Aakirkebytingets formand kun en ekstra gevinst.

– Nu har vi fået en fuld løsning. Det er perfekt, og det er positivt, at man har indset, at der var et behov i Aakirkeby, siger han.