De usungne helte: Når sneen har lagt sig, kalder pligten på grundejerne

De usungne helte: Når sneen har lagt sig, kalder pligten på grundejerne
Christian Sørensen. Foto: Martin Gangelhoff Hansen
| ABONNENT | 11. FEB 2021 • 18:52
Af:
Martin Gangelhoff Hansen
| ABONNENT
11. FEB 2021 • 18:52

Dunjakkens lynlås bryder entreens stilhed med et skærende "ritsch". Huen kommer godt ned om ørene, og handskernes spændes ind om håndledet. Vores anonyme helt er i overtøjet og åbner hoveddøren.

Det blålige morgenlys afslører et snedækket by-landskab. En smuk, men formidabel modstander, som vores helt kender indgående. De har stået over for hinanden før, og nu mødes de igen. Med en beskeden højtidlighed lukker helten døren bag sig, fatter sin sneskovl og begynder den møjsommelige kamp mod naturen.

Sneskovlen pløjer sig gennem snelaget og tilkendegiver med en skraben, at der nu er kontakt med fortovet. Den unikke lyd gentager sig, indtil helten er færdig med sin tørn.

Husker også naboen

Skønt helten her er anonym, og scenen er opfundet til lejligheden, er der ingenlunde tale om fiktion. Helten eksisterer.

Hver gang sneen lægger sig, og færdsel udenfor bliver mere usikker, dukker helten op i tusindvis.


Jens Falkenstrøm. Foto: Martin Gangelhoff Hansen

Jens Falkenstrøm fra Aakirkeby er én af dem.

– Jeg stod tidligt op og så, at nu var der faldet sne igen, og så tænkte jeg, at jeg hellere måtte gå i gang med at fjerne det.

Ikke nok med at han skovler sit eget areal fri for sne. Jens Falkenstrøm ordner også naboens.

– Hun er ældre og går ikke så godt, og sosu-assistenten skal jo kunne komme til.


Holger Munk. Foto: Martin Gangelhoff Hansen

Et andet sted i Aakirkeby står Holger Munk og svinger sin sneskovl.

– Jeg skovler hver dag, når det har sneet. Vi skal jo holde fortovet ryddet. Det er uproduktivt arbejde, men vi har jo pligt til at gøre det.

Det har den pensionerede landmand gjort i alle de 21 år, han har boet på adressen. Skønt det ikke er alle på vejen, som følger hans eksempel denne torsdag morgen. Klokken nærmer sig halv otte, og kun få af fortovene på Vesterbro er endnu ryddet. Men det vil Holger Munk ikke kommentere på og vender troligt tilbage til arbejdet med snerydningen.

Lovens bogstav

Ifølge "Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse 2016" fra Bornholms Regionskommune skal grundejere rydde færdselsarealet for sne snarest muligt efter snefald. Ligesom pladsen omkring brandhaner, beredskabsinstallationer og installationer til trafikregulering altid skal holdes ryddet for sne.

Overholder en grundejer ikke dette, "kan kommunen om nødvendigt lade foranstaltningen udføre for pågældende grundejers regning", som det står i regulativet.

Det er altså en del af husejernes spilleregler at holde fortovet ren for sne – ellers kan det koste. Men for de sneryddere, Bornholms Tidende møder denne morgen, udsiger regulativet blot det åbenlyse ansvar: At når sneen har besværliggjort færdslen, har den enkelte husejer pligt til at gøre sin lille del for, at især ældre, svagtgående og folk i embeds medfør kan komme forholdsvist frit rundt.

Jens Falkenstrøm forklarer, at det hører med til at være en del af fællesskabet, og Christian Sørensen fra Aakirkeby er inde på det samme:

– Vi skal hjælpe hinanden. Du må i hvert fald gøre en indsats, og så må det være op til dig selv at vurdere, om du har gjort det godt nok, siger han og henviser til, at nogle kun kører et enkelt spor med sneskovlen gennem fortovets snedække.


Snerydning er noget, man skal, men det hører også med til at være en del af et fællesskab. Sådan lyder det fra de morgenfriske sneryddere. Foto: Martin Gangelhoff Hansen

Pligten og fælleskabet

De få gange, vi får sne i Danmark om året, bør ikke give anledning til så meget brok, mener Christian Sørensen.

– Det generer ikke mig. Men det er da nok til, at jeg lige har været inde på bornholmermarkedet (bornholmermarked.dk, red.) for at se, hvad en sneslynge koster.

Det, der til gengæld generer ham, er, at genboen – Netto – hele ugen ikke har ryddet sit fortov.

– Det har de sprunget let hen over, og det er lidt kedeligt at se, når jeg selv har ryddet rigtig fint. De har jo masser af ungarbejdere derinde. Det er bare at sende dem ud med en skovl.

Men Christian Sørensen skærer ikke alle dem, der ikke har ryddet sne, over én kam. Tag eksempelvis hans nabo. Dér, hvor Christian Sørensens nyryddede fortov ender, begynder en tykt lag af sne, som vil sætte en stopper for de fleste kørestolsbrugere. Men naboen er lovlig undskyldt, mener Christian Sørensen.

– De har lige fået en baby og har en masse andet at se til.

Apropos børn, så har han selv en søn i skolealderen, der venter indenfor. Så Christian Sørensen genoptager sin skovlen og skraben langs fortovet. Det er lyden af pligt. Det er lyden af fællesskab.

 

Svar fra Netto

Mens Christian Sørensen fra Aakirkeby rydder sit fortov for den seneste sne, kan han skule over til Netto på den anden side og se, at deres stadig er uryddet.

Da Bornholms Tidende ringer til Netto’s distriktschef på Bornholm, Marianne Kjøller, for at få en forklaring, falder undskyldningen med det samme.

– Det er simpelthen en fejl. Vi har en leverandør til at køre vores snerydning, og her er der kommet en ny entreprenør på, og på den plan, han har fået for snerydning på Nettos arealer i Aakirkeby, har man glemt at markere fortovet.

Hvornår kan borgere og kunder forvente, at fortovet er ryddet?

– Det vil jeg tro, at det bliver i løbet af formiddagen (torsdag, red.).