Ny parasit fundet i bornholmske gråænder

Jægere og fuglefolk bedes være med til at kortlægge parasittens betydning for Bornholms natur.

En ny parasit er fundet i bornholmske gråænder, og jægere og fuglefolk bedes derfor indrapportere nye tilfælde, så der kan kigges nærmere på parasittens betydning for Bornholms natur.

Det fremgår af en af artiklerne i 2022-udgaven af tidsskriftet Natur på Bornholm.

– En jæger bosiddende i Aarsdale lagde mærke til nogle risengrynlignende elementer i brystmuskulaturen på nogle gråænder, som han var i gang med at flå. Han smed de pågældende ænder i skraldespanden, men tog først et billede og sendte det til ornitolog Sune Riis Sørensen. Da Sune ikke ved så meget om parasitter, sendte han billedet videre til mig. Jeg spurgte, om Sune kunne skaffe mig anden, og så fik jeg faktisk to ænder, som jægeren havde skudt.

Det fortæller parasitolog, professor på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Kurt Buchmann fra Svaneke, der er en af de fire skribenter bag artiklen om parasitten, sarcocystis rileyi, som man også kalder risengryns-snylteren på grund af de risengrynlignende parasitcyster. De tre øvrige forfattere er Per W. Kania, Sune Riis Sørensen og Shaozhi Zuo.

Fra Nordamerika

– Vi kiggede nærmere på ænderne og kunne se, at parasitten er en ny art for Danmark. Vi lavede en masse dna-arbejde og andre undersøgelser, og vi kunne se, at den stammede fra Nordamerika. Man kunne følge, at den på en eller anden måde er spredt via Norge og ned igennem Sverige, og nu er den her. Det er en lang rejse, men det kan være sket i en storm, der har bragt nogle fugle ud af kurs, siger Kurt Buchmann til Bornholms Tidende.

Kurt Buchmann blev senere kontaktet af en jæger fra Nordbornholm:

– Han også havde skudt en gråand med de samme parasitter, og han havde skudt mange gråænder i sine 40 år som jæger, og han havde ikke set noget lignende før. Så der er nok tale om, at det er noget nyt, og det er vi ikke specielt glade for. Men det er, hvad der sker i naturen, tilføjer Kurt Buchmann.

Minken er mistænkt

Det fremgår af artiklen, at parasittens livscyklus giver gode muligheder for, at den kan etablere sig i Europa. Den har brug for et rovdyr som hovedvært. Det sker ved, at rovdyret spiser en inficereret and, hvorefter anden kan blive inficeret af parasitter fra rovdyrets afføring.

Artiklen kaster for Bornholms vedkommende mistanken om en hovedvært på de mink, som findes i et pænt stort antal på øen.

Man ved dog ikke, om parasittens livscyklus er etableret på Bornholm. Der kan være tale om en invasion af inficerede gråænder fra andre egne, står der i artiklen.

– Vi kan ikke udelukke, at mennesker kan blive inficeret. Men hvis man steger en inficeret and i ovn eller gryde, vil man slå parasitterne ihjel. Men jeg vil tro, at de færreste vil gøre det, og en jæger, der skyder en inficeret and, vil kaste den i skraldespanden med det samme, for det ser ubehageligt ud, siger Kurt Buchmann.

 

Natur på Bornholm for 20. gang

Tidsskriftet Natur på Bornholm er udgivet for 20. gang med Morten Top-Jensen, Østermarie, som redaktør.

Tidsskriftets historie strækker sig dog længere tilbage, idet Natur på Bornholm er en fortsættelse af "Fjælstaunijn - Bornholms Natur", som Per Ketil stod bag i 25 år. Da han stoppede, tog Morten Top-Jensen initiativet til at fortsætte arbejdet med en ny redaktion bag den årlige udgivelse.

Natur på Bornholm sælger ret stabilt omkring 800 eksemplarer, oplyser Morten Top-Jensen. Mange tidsskrifter sendes til abonnenter ovre – enkelte endda til udlandet.

Artiklerne handler blandt andet om fund og opdagelser i den bornholmske natur. I dette nummer omtales 97 nye arter for Bornholm. Det høje antal skyldes i særlig grad 89 nye svampearter, som er fundet gennem de seneste to år. 87 af dem er fundet af den meget aktive Jan Riis-Hansen. Han går ikke efter spisesvampe, men efter svampe, som vokser på gamle træer og andre steder, og der er ikke tidligere nogen, der har undersøgt svampefloraen på den måde, og det har resulteret i mange nye arter med optagelse i Danmarks Svampeatlas.