Laveste antal coronasmittede i lang tid

NYHED | 27. MAR 2022 • 15:49
Holger Larsen
Journalist
NYHED
27. MAR 2022 • 15:49

40 personer med bornholmsk adresse er det seneste døgn konstateret smittet med covid-19.

Det fremgår af søndagens smittetal fra Statens Serum Institut. 

Det er det laveste antal for et enkelt døgn i meget lang tid.

I den seneste uge er 350 bornholmere blevet testet positive for coronavirus. Dermed er incidenstallet for Bornholm 886,5 smittede personer per 100.000 indbyggere. 

På landsplan er der fundet 3.359 nye tilfælde af sygdommen. 1.182 coronasmittede er indlagt på landets hospitaler, men det er ikke alle, der er indlagt på grund af corona. Der er registreret yderligere to dødsfald blandt personer, som inden for de seneste 30 dage har været smittet med corona. 

Tallene stammer fra Statens Serum Institut og er baseret på PCR-testede borgere med adresse på Bornholm. Hjemløse, turister og personer, der endnu ikke har fået opholdstilladelse, er ikke inkluderet i opgørelsen.