Viking Atletik runder milepæl: 900 nye medlemmer siden genåbning

NOTITS | RØNNE | ABONNENT | 8. AUG 2022 • 12:02
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | RØNNE | ABONNENT
8. AUG 2022 • 12:02

Det er især klubbens fitnesstilbud, der har givet den store fremgang.

 

Under corona mistede Viking Atletik en del medlemmer, og for første gang i foreningens historie oplevelse den et faldende medlemstal. Siden genåbningen i august sidste år er det dog kun gået en vej. 900 nye medlemmer er kommet til, og idrætsforeningen har netop rundet 2.500 medlemmer.

Det fortæller klubben på sin hjemmeside.

– Det er dermed et af de helt skarpe hjørner, klubben runder. Det er ret så vildt. Det svarer til, at cirka 19 procent af Rønnes befolkning er medlem af Viking Atletik, lyder det.

De 2.500 medlemmer er et dagsaktuelts tal for unikke medlemmer.

Det er især klubbens fitnesstilbud, der har givet den store fremgang. Man regner faktisk med, at cirka halvdelen af medlemmerne udelukkende dyrker fitness, mens den anden halvdel dyrker et af de andre idrætstilbud, dog ofte i kombination med fitness. Interessen for at dyrke fitness er så stor, at Viking Atletiks nye fitnessbygning allerede har for lille kapacitet. Der mangler især omklædningsfaciliteter, så derfor genindfører man venteliste på det tilbud.

Viking Atletik ved ikke, hvad de enkelte medlemmer dyrker, da man kun har et kontingent, der dækker alt, uanset hvad den enkelte går til. Udover fitness omfatter klubbens tilbud atletik, gang, løb, orienteringsløb og triatlon.