Stor opbakning til aftentrav

Stor opbakning til aftentrav
Apollo Damgård/Niels Kristian Hansen vandt 2021-udgaven af Bornholms Travselskabs Fødselsdagsløb. Foto: Torben Ager, travfotobornholm.dk
NOTITS | HARELØKKERNE | ABONNENT | 20. JUN 2022 • 15:30
Kjeld Lundbæk
Journalist
NOTITS | HARELØKKERNE | ABONNENT
20. JUN 2022 • 15:30

Tilmeldingen er så stor til sæsonens første aftentrav, at det er nødvendigt at oprette et ekstra løb for at få alle heste med.

Det bliver en lang aften for det bornholmske travpublikum, når sæsonens første aftentrav tirsdag aften køres på Bornholms Brand Park.

91 anmeldte heste har alle fået plads i den løbsform, de ønskede ved tilmeldingen – ja, faktisk måtte der oprettes et ekstra løb, så alle kunne komme med. For første gang i denne sæson er der derfor ti løb på tirsdagsprogrammet. Det sidste løb køres først med start kl. 22.00.

Hovedbegivenhederne på det omfattende program er Bygma Bornholms Travselskabs Fødselsdagsløb, der markerer, at det den 19. juni var 62 år siden, de første rigtige travløb blev kørt på banen i Almindingen, og Bygmas 5 års-mesterskab, som ikke har været kørt siden 2014. Også i år hang 5 års-mesterskabet i en tynd tråd med kun fem heste til start, men det lykkedes Bornholms Travselskab at få dispensation til at gennemføre løbet, selv om der ikke er de krævede seks heste bag startbilen.

Fødselsdagsløbet er for banens hurtigklasse, som i dagens festlige anledning dog er blevet tilføjet et enkelt nyt navn, Cerosso, der kommer med syv sejre på stribe, heraf de seks i denne sæson. Årsagen til, at Stald Staldbajer tager denne udfordring op, er formentlig, at løbet afvikles over 3000 meter-distancen, hvor Cerosso for nylig, trods et løb i dødens, besejrede Frank Mikkelsens klassehest Capture i C.P. Lunds Mindeløb. Men det kan også være et signal om, at Cerosso er klar til at køre om bornholmsmesterskabet senere på sæsonen.

Bygma Bornholms Travselskabs Fødselsdagsløb
markerer, at det den 19. juni var 62 år siden,
de første rigtige travløb blev kørt på banen i Almindingen

Cerosso er et unikum på de lange distancer, og den eneste ulempe er umiddelbart, at den 8-årige vallak har fået startspor et og får svært ved at komme til spids i kamp med Carlos Milo og Apollo Damgård i andet og tredje spor. Mads Petersen skal derfor bestræbe sig på at komme tidligt op i andet spor udvendigt på den hest, der tager føringen fra løbets start, mens bornholmsmesteren Apollo Damgård, der stadig har sæsonens første sejr til gode, formentlig vil søge en plads i vinderhullet og spare på krudtet på den lange distance.

Spørgsmålet er så, hvor Søren Kjøller Jensen har tænkt sig at placere Carlos Milo, der heller ikke er en udpræget spidshest, men har det bedst, når den kan komme bagfra på opløbssiden. Det samme må siges om Shelby Glide, ligesom man aldrig ved, hvor man har kapable heste som Fortune Boko og Hazard Sund. Vinderen af de to seneste sprinteropgør, formstærke Diamondwind, er feltets dark horse. Har den også krudtet til at køre om sejren på den lange distance?

Fem af 15 heste til start

15 heste har licens til at køre om 5 års-mesterskabet, men ikke desto mindre er det kun fem heste, der stiller op i kampen om de 10.000 kroner, der følger med mesterskabstitlen. Især savnes årgangens stjerne, den ofte skadede Foxie Hill, der kun er noteret for fire starter i denne sæson, mens heste som Indiana Mr Lucky, Forever Young og Frøns Hjortshøj denne tirsdag foretrækker at stille op i lavere doterede løb end mesterskabsløbet. Af forskellige årsager savnes også Faithful P D, Fie Gammelsbæk, Lord Ravin, Rita Roc, East End og Colonel D.

De fem heste, der kører om 5 års-mesterskabet er Fenwick, Fromajacktoaking, Face Collection, For Life og First Osiris. Af dem kan de fire tillægges en reel vinderchance, mens det vil være noget af en overraskelse, hvis First Osiris kan køre først i mål på den lange 2440-distance. Den største favorit er Fromajacktoaking, men får Face Collection, der kommer med tre sejre på stribe, den perfekte start for John Gommans i tredje spor, kan den føre fra start til mål. Distancen taget i betragtning skal man dog heller ikke se bort fra Fenwick og For Life.


Tidende tipper trav


1. løb, Bygma Rønnes Ærespræmie, Begynderløb, 2120 meter snore: 2. Go On Hjortshøj – 3. Hookedonafeeling – 6. Hester Bløbjerg – Outs.: Forever Young

2. løb, Alfix Ærespræmie, Bornholmerløb, 1860 meter auto: 3. Catja Mosebo – 1. Enzo Brogård – 9. Comet Elkær – Outs.: 5. Champ Olympic

3. løb, Paradors Ærespræmie, Bornholmerløb, 1860 meter auto: 1. Faith Hornline – 8. Ella Lynghøj – 5. Donerailrose – Outs.: 6. Emil L

4. løb, Rationel Vinduer og døres Ærespræmie, Bornholmerløb, 1860 meter auto: 3. Nick Sisu – 2. Waterjet – 1. Alleycat – Outs.: 9. Baltic Baunely

5. løb, Bagma Bornholms Travselskabs Fødselsdagsløb, 3000 meter auto: 1. Cerosso – 2. Carlos Milo – 3. Apollo Damgård – Outs.: 5. Shelby Glide

6. løb, Jackon Isolerings Ærespræmie, Amerikanerløb, 1860 meter auto: 2. Indiana Mr Lucky – 3. Frøns Hjortshøj – 8. Citation Star – Outs.: 7. Expresstone

7. løb, Plastmos Ærespræmie, Bornholmerøb, 1860 meter auto: 2. Diana Østervang – 4. Capana Østervang – 9. Disney – Outs.: 7. Yanni Knick

8. løb, Bygma 5 års-mesterskab, 2440 meter auto: 2. Fromajacktoaking - 3. Face Collection – 1. Fenwick – Outs.: 4. For Life

9. løb, DS Stålprofils Ærespræmie, Bornholmerløb, 1860 meter auto: 5. Frangus Hooligan – 1. Brave Sensation – 8. Gullfoss – Outs.: 2. Emily K

10. løb, Phønix Tagmaterialers Ærespræmie, Amatørjockey, Formløb, 1820 meter snore: 5. Wenson – 10. Zeb Lie Star – 4. Werard Top II – Outs.: 11. Got Grit

V5-forslag – 288 rækker
1. afdeling: 1-3-5-9 (4)
2. afdeling: 1-5-8 (6)
3. afdeling: 1-2-3 (9)
4. afdeling: 1-2-3-5 (4)
5. afdeling: 2-3 (8)

V5-forslag – 168 rækker
1. afdeling: 1-3 (9)
2. afdeling: 1-8 (5)
3. afdeling: 1-2-3 (9)
4. afdeling: Alle
5. afdeling: 2-3 (7)

V4-forslag – 280 rækker
1. afdeling: 2-3 (1)
2. afdeling: Alle
3. afdeling: 2-3-7-8 (1)
4. afdeling: 2-4-6-7-9 (5)

Face Collection er en af flere favoritter i kampen om 5 års-mesterskabet. Foto: Torben Ager