Spillere vandt et bjerg af toiletpapir

Spillere vandt et bjerg af toiletpapir
Simon Hauge vandt i B-rækken, og her står han foran de mange ruller, der skulle fordeles til de tre rækkevindere. Foto: Allan Juhl
NYHED | RØ | ABONNENT | 22. MAJ 2022 • 19:40
Af:
Allan Juhl
NYHED | RØ | ABONNENT
22. MAJ 2022 • 19:40

Lørdag den 21. maj spillede Nordbornholms Golfklub B-Company match på Old Course i Rø. Her var førstepræmien ufattelig meget toiletpapir.

Efter den silende regn natten og morgenen før matchen var banen fin og frodig at spille på for de 51 deltagere i B-Company matchen hos Nordbornholms Golfklub.

Spillerne var opdelt i tre rækker, og Lasse Hyldgaard Lyng, Simon Hauge og Henrik Petersen vandt de mange toilet- og køkkenruller, som var førstepræmien i hver række.

Lasse gik i 69 slag i A-rækken, mens Simon og Henrik fik hver 40 point i B- og C-rækken.

De øvrige præmietagere blev André Berlin med 70 slag og Frederik Chr. Klenum med 71 slag i A-rækken. I B-rækken fik Sylle Ullerup Hansen 39 point foran Steffen Johansen med 37 point. I C-rækken fik Kai Munch 39 point foran Jan Dyrting med 38 point.

Dagens bruttoscorer blev på 81 slag, og der var der fem spillere, der brugte. Frederik Chr. Klenum var bedst på de sidste 9 og fik præmien.

Tættest på hul 4 kom Tobias Thisen, Sylle Ullerup Hansen og Kai Munch. På hul 13 var det André Berlin, Jess Blume og ingen i C-rækken.

Der var også andet end toiletpapir, som man kunne vinde. Foto: Allan Juhl