Så mange forventes at deltage i Almindingsløbet - du kan stadig nå det

Så mange forventes at deltage i Almindingsløbet - du kan stadig nå det
Der var over 600 deltagere med i Almindingsløbet i 2019. Efter coronanedlukningerne er der nu kun halvt så mange med. Arkivfoto: Berit Hvassum
NOTITS | 23. SEP 2022 • 14:17
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS
23. SEP 2022 • 14:17

Lørdag klokken 14 løbes Almindingsløbet, og det bliver med flere deltagere end sidste år. Der er dog stadig et stykke op til tidligere tiders deltagerantal.

I år kommer over 300 til at snøre løbeskoene og løbe med i Almindingsløbet, som er Bornholms Tidendes traditionsrige motionsløb.

Det er en del bedre end sidste år, hvor deltagerantallet var rekordlavt med bare 256 løbere. Alligevel er Viking Atletik, som arrangerer løbet for Tidende, ikke helt tilfreds.

– Der var over 600 med i 2019, og jeg tror, vi kommer til at se langt efter løbeevents, hvor der var lige så mange som tidligere, siger formand Claus Clausen, som også oplever færre deltagere til eksempelvis Etape Bornholm.

Tendens skyldes coronanedlukninger

Det er især helt almindelige motionsløbere, som mangler. De hænger desværre stadig fast i sofaen efter flere år med coronapandemi, mener Viking-formanden.

– Det er dem, der ikke rigtig er kommet i gang igen efter coronanedlukningen, så vi betaler af på de to års nedlukning, siger han.

– Men det går den rigtige vej, vi skal bare bygge det op igen, siger han fortrøstningsfuldt.

Man kan stadig tilmelde sig

Han forventer da også, at lørdagens løb i bornholmernes skov bliver en god oplevelse for de 300 løbere.

– De har lovet tørvejr og næsten vindstille og 15-16 grader, så det bliver en fantastisk tur i skoven, lover han.

Hvis man har lyst til at være med, så kan man også stadig nå det. Man kan nemlig melde sig til i startområdet, indtil løbet går i gang eller online her.

Der var 270 tilmeldte og nogle i sportsmaster og på kontoret, og kan tilmelde sig online indtil ia aften. Skal nok nå op på 300.