Så mange deltager i firmastafetten

Der bliver løbet til den store guldmedalje i og omkring Rønne Stadion Nord i disse timer. Video: Jesper Dollerup Merved
NYHED | ABONNENT | 9. JUN 2022 • 19:32
Jesper Gynther
Journalist
NYHED | ABONNENT
9. JUN 2022 • 19:32

Årets firmastafet er i fuld gang på Rønne Stadion Nord. Desværre er deltagertallet ikke så stort som tidligere år.

En masse gode kollegaer er torsdag aften mødt frem på Rønne Stadion Nord for at deltage i firmastafetten.

I alt er der tilmeldt 150 hold med hver tre løbere, og det er lige i underkanten af, hvad der plejer at være. De senere år (før coronaen) har der således været tilmeldt mellem 175 og 200 hold.

I 2020 blev stafetten aflyst grundet coronarestriktioner, mens der sidste år maksimalt måtte være 500 deltagere, men i år har der slet ikke været nogen restriktioner.

– Vi koncentrerer os nu om at få gang i firmastafetten igen efter corona. Vi håber også på, at alt med løb kan komme tilbage til det, det var, før vi blev ramt, har formand Claus Clausen fra arrangørklubben Viking Atletik tidligere fortalt til Tidende, hvor han henviste til, at deltagertallet for firmastafetten toppede i starten af 2010'erne med omkring 220 hold.

Firmastafetten er ikke kun for dedikerede løbeentusiaster. Derfor er der i dagens løb også deltagere, som løber i deres arbejdstøj - eksempelvis brandmænd.

– Hele ideen med firmastafeetten er, at det skal være festligt og fornøjeligt. Det handler ikke om at løbe stærkt, men at få et socialt fælleskab omkring idræt, fortæller Claus Clausen.


Stemningsbilleder

Brandmænd fra Beredskabsstyrelsen i Allinge. Foto: Holger Larsen

Til højre ses en bioanalytiker fra Bornholms Hospital. Hun har rød næse på, da hun til firmastafetten forsøger at samle penge ind til danske hospitalsklovne. Læs mere om det her. Foto: Holger Larsen

450 løbere er med i firmastafetten, som foregår på en tre kilometer lang rute omkring Rønne Stadion Nord. Foto: Holger Larsen

Bornholms Tidende er en af sponsorerne til firmastafetten og er også repræsenteret med et hold. Her ses (fra venstre) mediekonsulent Tobias Kaas Westh og journalisterne Line Søndergaard Hansen og Jesper Dollerup Merved. Foto: Holger Larsen