– Nej, det har vi ikke, fordi tilskuere må jo stadig ikke komme ind og se kampene. Men det kan sagtens være, det kan følges på livescore. Så langt er vi dog ikke kommet i planlægningen, og helt grundlæggende er vi bare nødt til at spille vores kamp, og vi skal jo vinde, og så må de andre spille, og så må vi se, hvad det kan bære, siger han.
– Det er jo ikke den kamp på lørdag, der afgør, om vi bliver nummer seks. Det er jo summen af alle de kampe, vi har spillet, og der er den på lørdag blot én af dem, siger han og indrømmer, at NB Bornholm mistede en gylden mulighed for at kunne afgøre tingene selv i forrige weekends kamp mod FB, som endte med 1-1 på Nexø Stadion.
– Vi burde, kunne og skulle jo nok have vundet i lørdags, men det gjorde vi ikke. At vi så stadigvæk har muligheden for at spille med om at komme i oprykningsspillet, det er jo fantastisk, siger Thomas Jørgensen.
Tvivlsomme spillere
Til kampen mod PI Fodbold må NB Bornholm undvære Claudi Espersen, der udgik i sidste weekends kamp mod FB efter 25 minutter med en rygskade. Derudover er Magnus Sonne, der måtte udgå efter 35 minutter med lyskenproblemer, også tvivlsom til kampen, ligesom Frederik Madsen også kæmper for at blive klar.