Mathias Christiansen skal spille VM

Mathias Christiansen skal spille VM
Mathias Christiansen er udtaget til det individuelle VM sammen med sin doublemakker Alexandra Bøje. Arkivfoto: Ole Mik
NYHED | DANMARK | 10. NOV 2021 • 10:28
Henrik Nielsen
Journalist
NYHED | DANMARK
10. NOV 2021 • 10:28

Badminton Danmark har sat navne på de spillere, som skal repræsentere Danmark ved det individuelle verdensmesterskab i december.

Bornholmske Mathias Christiansen skal kæmpe om medaljer i mixeddouble sammen med sin faste makker Alexandra Bøje, som også stiller op i damedouble.

På Badminton Danmarks hjemmeside siger elite- og sportschef Jens Meibom, at man ser frem til at se de danske spillere i aktion til VM.

Verdensmesterskabet spilles den 12.-19. december i den spanske by Huelva.