’Magnus, det var sådan en fornøjelse at se dig i Touren’

Magnus Cort er tilbage i Danmark, populær som aldrig før. Der går dog lidt tid, før han lægger vejen forbi Bornholm til forsinket Tour de France-hyldest på hjemmebanen, fortalte han, da Tidende mødte ham før starten på Postnord Danmark Rundt i Allerød.

Sidste gang jeg så Magnus Cort med mine egne øjne, var på en lille bakke i Kolding. Han kom kørende fem minutter foran alle de andre ryttere, iklædt de smukke Tour de France-prikker, og de danske cykelfans hyldest ville ingen ende tage.

Dagene forinden havde jeg været med til at råbe hans navn i Roskilde og København, men lydniveauet langs vejene stod ikke mål med jublen hjemme i stuen, da Magnus Cort på en flyveplads i Alperne en uge senere vandt sin store Tour de France-etapesejr med få centimeters forspring efter en utrolig kraftudladning.

Få dage efter blev der stille omkring bornholmeren. Han røg ud af løbet efter en positiv coronatest, og han var ikke med, da Jonas Vingegaard og mange andre danske profiler blev tiljublet på Rådhuspladsen. Siden de magiske juli-dage har Cort ikke stillet til start i et eneste løb, men tirsdag skulle sæsonen genoptages ved Postnord Danmark Rundt

Allerød i Nordsjælland danner ramme om rønnedrengens tilbagevenden til rampelyset. Tidende er hoppet på S-toget for at dække starten på etapeløbet, og jeg er dårligt nok trådt ud af stationen, da jeg for enden af vejen ser den lyserøde holdbus fra EF Education-EasyPost dreje om hjørnet.

Jeg ville gerne have en reflekterende snak med Magnus Cort om bearbejdningen af sommerens oplevelser, fremtidsperspektiverne og hvad den store hype har gjort ved ham som menneske, men af erfaring ved jeg også, at cykelryttere sjældent har tid eller koncentrationsevne til dybdegående interview, når de skal ud at præstere en time senere – og slet ikke, når der hives i hovedpersonen fra alle kanter.

Efter en lille trafikprop træder Magnus Cort ud på parkeringspladsen, og han bliver hurtigt mødt af folk, der gerne vil hilse på ham – ung som gammel beder de om autografer, selfies eller et gruppebillede.

– Magnus, det var sådan en fornøjelse at se dig i Touren, siger en kvinde, inden en håndfuld børn med matchende kasketter samles omkring den 29-årige stjerne.

Deres voksne ledsagere har telefonerne fremme, men er meget ivrige for at komme med på et foto og får i al hast overladt kameraerne til nogle andre.

– Jeg skal ind og have et taktikmøde, men kommer ud igen, når jeg er klar, siger Cort undskyldende til sidst og trasker over mod bussen.

Jeg kan godt mærke allerede,

at der står flere folk,

end jeg er vant til.

Cort-taktik hos bornholmsk hold

Imens tager Tidende pulsen på BHS-PL Beton Bornholm, der har stillet det rullende cykelværksted og slået markisen op på en anden parkeringsplads. Som på de andre mindre danske hold foregår omklædningen og opladningen udenfor under mere beskedne vilkår end i world tour-holdenes busser, som jeg forestiller mig er udstyret med aircondition og magelige stole.

Rytterne sidder i en kreds af campingstole, mens de indtager væske og kalorier i både fast og flydende form. Sportsdirektør og holdejer Jesper Kofod Andreasen går rundt og snakker med staben. Taktikken er lagt. Et par af rytterne skal tænke på etapesejr og den samlede stilling, mens resten ”skal ud at jagte tv-tid, bakketrøjen og fighterkonkurrencen” og på den måde skabe værdi for sponsorerne, fortæller han. Altså på mange måder, ligesom Magnus Cort gjorde under touren.

– Det er jo vores lod, for vi kan ikke forvente at køre på podiet samlet, siger Jesper Kofod Andreasen.

Anderledes ser Magnus Cort på sine muligheder i løbet, fortæller han, da han træder ud af bussen og har taget billeder med et par kvinder og en dreng, som trofast har ventet på Cort i over en halv time.

– Jeg glæder mig. Det er altid et sjovt løb at køre for os danskere, siger han til Tidende.

Tror du, det bliver anderledes i år med den promovering, du har fået i juli?

– Ja, jeg kan godt mærke allerede, at der står flere folk, end jeg er vant til.

Hvad er din personlige målsætning?

– Jeg skal køre klassement, så nu må vi se. Jeg vil gøre det så godt som muligt.

Magnus Cort skal videre – op på torvet for at blive præsenteret foran de lokale cykeltilhængere, og der er lige tid til et enkelt spørgsmål mere:

Har du nogen planer om at komme til Tour de France-hyldest på Bornholm?

– Det bliver først efter sæsonen, siger han og ruller af sted på sin Cannondale-cykel.

Jeg følger efter, og bag mig hører jeg 10-årige Jason bedømme billedet, som hans bedstefar tog af ham og Cort.

– Det skal jeg have som baggrund, siger den store cykelfan fra Ølstykke, der er blevet bevilget en pjækkedag og har ventet tålmodigt på idolet fra sit favorithold.

Der var mange, der gerne ville have Magnus Corts autograf. Foto: Jakob Nørmark

En drengedrøm hvert år

På scenen høster Magnus Cort et af dagens største bifald, og – ligesom i Tivoli før touren – løfter han armene i vejret.

– Nu har de desværre mundbind på, så vi ikke kan se det flotte overskæg, siger løbsspeakeren Carsten Ritter.

Cort kvitterer for bemærkningen ved at trække det sorte mundbind af og modtager endnu en klapsalve. I mikrofonen fortæller han, at Tour-oplevelsen i Danmark var unik, og at han er bevidst om, at det er noget, han aldrig vil komme til at prøve igen.

På forreste række står der nogle børn med et ”Kom så, Cort”-skilt, og speakeren spørger, om en af dem ikke vil stille Magnus et spørgsmål.

– Hvordan er det at køre Tour de France?, spørger den uforberedte dreng, hvilket får min sidemand til at konstatere; ”det var egentlig et godt spørgsmål”.

– Hver eneste år er det en drengedrøm, der bliver opfyldt – hvis man bliver udtaget, fortæller Cort.

Han gentager sine ambitioner om at vinde Danmark Rundt sammenlagt og fortæller, at ”den får alt, hvad remme og tøjler kan holde” på enkeltstarten i Assens onsdag.

Da han går ned af scenen, mødes han først af autografjægere, derefter af de akkrediterede journalister. Et dusin børn på den forkerte side af scenen råber taktfast ”Magnus Cort, Magnus Cort”, mens han interviewes, og ved at stikke i løb rundt om en bygning lykkes det dem at få en krussedulle foran Jumbo-Vismas bus.

– Må jeg få dit mundbind?, spørger en kåd knægt, men den går trods alt ikke.

Bernal tilbage

Mens Magnus Cort søger tilbage til bussen, indstiller jeg jagten på kommentarer og observationer – og glider ind i rollen som cykelfan. Egan Bernal gør i Danmark comeback efter et horribelt styrt, og næsten lige så mange danskere vil gerne hilse på den tidligere Tour-vinder fra Colombia. Jeg glæder mig til at høre, hvad han har at sige på scenen, men Bernals spage røst i højttalerne får jeg ikke med, fordi et par bag mig begynder at sludre.

– Så du Magnus Cort? spørger en mand, der med begejstring overværede præsentationen af det lyserøde hold og prøver at vise, hvordan bornholmeren smilende strakte sine arme ud.

– Han er altid så glad.

10-årige Jason fra Ølstykke, der selv går til banecykling og har EF Education-EasyPost som sit favorithold, ventede længe med sin bedstefar på Magnus Cort. Og til sidst bar tålmodigheden frugt. Foto: Jakob Nørmark

Et sidste blik får jeg – og alle de andre i Allerød – da rytterne sendes af sted. Det flasker sig sådan, at jeg i et par minutter kommer til at stå langs barrieren lige ved siden af Egan Bernal. Jeg ønsker ham held og lykke på spansk og fortæller, at jeg er glad for at se ham på cyklen igen.

En kvinde, der står ved siden af, prøver at fotografere Michael Mørkøv med sin telefon. Jeg fortæller, at ham, som hun prøver at undgå at få med i billedet, er en af sportens allerstørste stjerner, men hun er mest interesseret i danskerne.

Magnus Cort blev nummer fire på første etape efter en massespurt i Køge.