Løb julen i gang med Viking Atletik

NOTITS | RØNNE | 28. NOV 2021 • 19:00
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS | RØNNE
28. NOV 2021 • 19:00

Julen er en sød tid, men hvis man vil, kan man også gøre det til en sund tid. Til at starte med kan man deltage i Viking Atletiks adventsløb, som er et gratis løb, hvor alle kan deltage.

Løbet arrangeres altid den første lørdag i december, og det er i år den 4. december. Starten går klokken 10.30 ved Viking Atletiks klubhus i Rønne, og det er også der, at løbet slutter.

Der kan vælges mellem tre distancer: 3 km, 5 km, eller 8 km. Ruterne kan ses på Viking Atletiks hjemmeside https://viking-atletik.dk/adventsloeb/

Starten sker samlet. Tilmelding er ikke mulig på forhånd. Det sker på dagen ved fremmøde fra en time før start.

Der er desuden gløgg og æbleskiver, når man kommer i mål.