Ingen paragolf i år

Ingen paragolf i år
Turneringen Paragolf Bornholm bliver ikke til noget i år. Arkivfoto: Berit Hvassum
| 25. APR 2021 • 08:21
Henrik Nielsen
Journalist

25. APR 2021 • 08:21

GOLF

Golfturneringen Paragolf Bornholm bliver ikke til noget i år. Det fortæller turneringsleder Arne Mikkelsen i en pressemeddelelse.

– Turneringen er kendt for at være en turnering, hvor socialt samvær før og efter de enkelte turneringsdage vægtes meget højt. Med de af myndighederne fastlagte forsamlingsrestriktioner ser vi det desværre ikke muligt at gennemføre golfturneringen, hvor vi stadig kan holde denne tradition kørende, fortæller Arne Mikkelsen.

Medvirkende til beslutningen om at aflyse er også udenlandske deltageres muligheder for frit kunne rejse ind i og ud af Danmark samt besværlighederne ved at benytte Sverige som transit.

– Bekymringer om covid-19-restriktionerne har også kunnet aflæses i årets forhåndstilmeldinger, fortæller Arne Mikkelsen.