I næste uge får 140 elever lov til at komme væk fra klasselokalet
Dansk Skoleidræt Bornholm afviklede senest bordtennistræf i november 2019. Mandag går det løs igen i Søndermarkshallen for 4. klasserne fra Søndermarkskolen, Rønne Privatskole, Bornholms Frie Idrætsskole, Peterskolen og Svaneke Friskole. Arkivfoto: Berit Hvassum

NYHED | RØNNE
6. NOV 2021 • 13:32
Jesper Gynther
Journalist

I næste uge får 140 elever lov til at komme væk fra klasselokalet

Hvis man hellere vil spille bordtennis end lave regnestykker og øve komma, så er der nu godt nyt. Dansk Skoleidræt Bornholm arrangerer nemlig bordtennistræf for 4. klasser på mandag den 8. november klokken 8.30-13.45 i Søndermarkshallen i samarbejde med Vilmer Funch fra BBTU.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Der er i år tilmeldt cirka 140 elever, som kommer fra Søndermarkskolen, Rønne Privatskole, Bornholms Frie Idrætsskole, Peterskolen og Svaneke Friskole. Eleverne skal afprøve deres færdigheder i Søndermarkshallen, som vil være fyldt med bordtennisborde, og hvor erfarne bordtennisspillere vil stå klar til at instruere børnene i moduler af halvanden times varighed.

Programmet vil være en blanding mellem spil på bordene, spil mod bordtennisrobot samt teknik (batfatning, jonglering, skru og slagudførelse).

– Vi håber, at vi i fællesskab kan give eleverne en positiv oplevelse i bordtennisspillets glæder, udtaler Lene Hjorth Nielsen fra Dansk Skoleidræt Bornholm.



Flere nyheder