– Jeg tror på, at det kan blive en fed rejse, der i første omgang drejer sig om oprykning – men på længere sigt 1. division igen, siger han med henvisning til, at klubben i næste sæson skal spille i 3. division.
Er en offensiv back
FC Roskildes sportschef, Anders Theil, glæder sig over, at det er lykkedes at signe Benjamin Lund som klubbens første tilføjelse til truppen i dette transfervindue.
– Jeg ser Benjamin som en klar forstærkning af truppen. Han har spillet både Superliga, 1. division og 2. division og har mange kampe på CV’et. Han er rigtig dygtig på bolden og vil gerne med frem og være en del af afslutningsspillet. Som venstreback er det noget vi søger i forhold til den måde, vi gerne vil gøre tingene på. Det bliver uden tvivl rigtig spændende at følge ham i FCR-trøjen, lyder det.