Cykelryttere er flokdyr: 'Træningen er sjovere sammen'

MTB

En tæt tåge har lagt sig over Rønne. Udsynet er begrænset til nogle få meter, og samtidig sniger kulden sig på og begynder at bide den blottede hud. Umiddelbart ikke optimale betingelser for jernhest-entusiaster, skulle man mene.

Ikke desto mindre lyser 14 par cykellygter i mørket onsdag aften ved Bellmansvej i Rønne, hvor Bornholms Cycle Club (BCC) har sit klubhus. Cykellygterne sidder fast på mountainbikecykler, som for de flestes vedkommende har ligget stille siden før jul, hvor cykelklubben senest indkaldte til træning.

Nu er ventepausen dog slut, for regeringen har fra denne uge hævet forsamlingsloftet til udendørs idrætsaktiviteter, så man nu må være op til 25 personer samlet – og så skal man ud på jernhesten igen, også selvom om det er koldt og tåget.

– Det er fantastisk, at vi kan træne sammen igen, siger Sofie Lamberg, der startede til sporten for to og et halvt år siden og plejer at træne mountainbike et par gange om ugen og hver eneste dag, når det er sommer.

Hvis det ikke havde været for resten af de her drenge og piger, som jeg kører med, så havde jeg siddet hjemme i sofaen nu.

På det seneste har hun dog kun cyklet, når hun skulle til og hjem fra arbejde. Under nedlukningen har hun nemlig haft svært ved at finde motivationen til at træne på mountainbiken, og i stedet har hun holdt formen ved lige ved blandt andet at dyrke pilates, løb og karate derhjemme.

– Det er ikke rigtig sjovt at køre på mountainbike alene, det er lidt sjovere, når vi er i en gruppe. Det har også været lidt koldt, så det hele har bare gjort, at jeg ikke rigtig har gidet. Jeg er gået lidt i stå med det i coronatiden, for jeg kommer ikke ud at træne alene, siger hun.

Skiftede sofa ud med maxpuls

Efter 90 minutters cykling i Rønne og omegn er træningen slut lidt i klokken 20, og trods den tætte tåge er det nemt at se, at glæden også lyser ud af Bo Bjødstrup, der har kørt i BCC siden 2015.

Han kører primært på mountainbike alene, men han nyder også holdtræningen. Det kan nemlig være en stor motivationsfaktor for ham at køre med andre og særligt på en dag som denne, hvor forholdene til cykling ikke er optimale.

– Hvis det ikke havde været for resten af de her drenge og piger, som jeg kører med, så havde jeg siddet hjemme i sofaen nu. Og jeg havde siddet hjemme i sofaen hele aftenen, for det er jo ikke sjovt at køre i det her vejr alene, siger han og justerer på sin pandelampe.

Han peger på, at det især er konkurrenceelementet i holdtræningerne, som tiltrækker ham, for det hjælper ham til at presse sig selv endnu mere.

– Forskellen på at køre alene og i hold er, at du får jo virkelig tæsk på de her gruppekørsler. Du bliver presset til at nå dit maksimale. I dag nåede jeg min maksimale puls, som er 220 minus min alder. Det når man jo ikke, når man kører alene, for så holder man op, for så er det ikke længere sjovt, siger han.

Guld værd for den mentale sundhed

De fleste af dagens træningsdeltagere er nu kørt hjem, og det er lidt atypisk. Normalt ville medlemmerne nemlig blive og få en kop kaffe i klubhuset og bruge nogle minutter på at vende stort og småt.

Det kan man dog ikke lige nu, for så snart træningen stopper, gælder 25-personersreglen ikke længere. I stedet træder det almene forsamlingsloft i kraft, som på Bornholm pt. er på ti personer.

14

ryttere mødte op til BCC’s onsdagstræning, og dermed overholdte man reglerne for, hvor mange man må være samlet til en udendørs idrætsaktivitet, som pt. lyder på maksimalt 25 personer.

Det er dog stadig muligt at få stillet sin sociale appetit under træningen, mener Bo Bjødstrup, der selv værdsætter dette aspekt ved træningen lige så højt som det fysiske.

– Det betyder rigtig meget. Jeg ejer Hotel Skovly, så jeg tuller jo rundt derhjemme sammen med min kone. Vi ser hinanden rigtig meget i løbet af dagen, men vi ser jo ikke ret mange andre mennesker end hinanden. Vi ser selvfølgelig alle vores gæster, men der er jo ikke noget socialt i det, så det er jo guld værd at komme ud og møde alle vennerne.

– Så hvis man kan tale om noget, der er godt for ens mentale sundhed, så er det altså de her klubaftener, hvor man kommer ud og træner, siger han og fortæller, at han er så glad for at være i klubben, at han gennem sit hotelselskab også er sponsor for BCC.

Tager til træning med kollegaerne

Et af de nyere medlemmer på holdet er Thomas Jensen, som har været med i et års tid. Selvom han på grund af svingende arbejdstider ikke altid har kunne komme til træning, har mountainbikeholdet alligevel fået en stor plads i hans hjerte.

Hvad betyder holdtræningerne for dig?

– Det er meget vigtigt, for jeg arbejder ikke lige nu, og derfor møder jeg ikke nogen mennesker. Så det med at komme ud og se nogle folk og få trænet sammen med nogle andre er virkelig rart. Det kan også godt blive lidt ensformigt kun at træne med sig selv hele tiden, så jeg synes helt klart, det er rart, at man kan mødes igen, siger han og fortæller, at han glæder sig til, at det også bliver muligt at kunne hænge ud i klubhuset igen.

– Absolut. Det glæder jeg mig til, at man kan. Og at man kan få en kop kaffe eller en øl eller et eller andet efter træningen.

Tilbage hos Sofie Lamberg er det også det sociale ved holdtræningen, som har fået hende op på mountainbiken igen.

– Vi har jo noget helt specielt socialt på holdet. Vi griner, og vi laver også sjov undervejs, så det er altid rigtig morsomt.

– Og så er vi jo seks-syv stykker fra mit arbejde, der kører sammen, og det er også fedt at kunne lave noget sammen uden for arbejdspladsen, siger PL Beton-medarbejderen.

Når holdtræning har været forbudt siden før jul, så kan selv tåge og kulde ikke holde mountainbikerytterne hjemme. Foto: Jens-Erik Larsen