Cross Cup uden de værste stigninger og vandhuller

NOTITS | 1. DEC 2022 • 17:05
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
1. DEC 2022 • 17:05

Søndag den 4. december klokken 10.30 er det blevet Tejn IF’s tur til at afvikle Cross Cup i løb.

Der afvikles i vinterhalvåret fem løb i Cross Cup-serien, hvor øens løbeklubber skiftes til at være arrangør.

– Det er en rigtig god mulighed for at holde konkurrenceformen ved lige over vinteren, skriver Lene Møller, formand for Tejn Idrætsforening, i en pressemeddelelse.

På søndag bliver løberne sendt ud en rute med start fra Finnedalshuset på Finnedalsvej i Vang.

– Der løbes i Slotslyngen, som er klædt i efterårsfarver. Ruten er en rundstrækning på 3,1 kilometer, som de voksne skal løbe to gange. Alle kan deltage i løbet. Rutelæggeren har været flink og ikke fundet de værste stigninger og vandhuller, lyder det fra Lene Møller.

Børn og ungdom løber 3,1 kilometer.