Bornholmske Magnus Cort, Mikkel Bjerg og Mathias Norsgaard blev sendt afsted som fjerdesidste trio og kom i mål med foreløbigt bedste tid for herrerne. I samme øjeblik blev kvinderne sendt afsted.
Emma Norsgaard – bror til Mathias og forlovet med Mikkel Bjerg – samt Julie Leth og Amalie Dideriksen skulle nu gøre sit for at sikre en god, dansk placering.
De danske kvinder sørgede for, at Danmark – da kvinderne krydsede målstregen – havde tredjebedste tid, og dermed var udsigterne til en medalje lange.
Der gik ikke længe, før muligheden for dansk metal forsvandt helt. Tyskerne kørte i mål med ny bedste tid, og så var Danmark uden for medaljepladserne.
Kun Italien og Holland havde nu muligheden for at overgå tyskerne, og det lykkedes de altså ikke med.