Løbet er et europa tour løb med deltagelse af 27 forskellige hold fra hele Europa, og efter 170 kilometer og 16 grusveje skulle en frontgruppe på 18 mand afgøre sejren mellem sig i Herning midtby. Her lykkedes det bornholmerholdets Mads Rahbek at snige sig væk i finalen sammen med Andreas Stokbro fra landsholdet, og sammen holdt de de resterende bag sig.
Desværre viste Stokbro sig at være hurtigst, men Rahbek tog en meget, meget flot andenplads på torvet i sin hjemby.
BHS-PL Beton Bornholms Adam Holm Jørgensen, som ligeledes var i frontgruppen, kørte også et flot løb og var flere gange i storoffensiven. Han blev treer i forfølgergruppens spurt, og endte dermed nummer 5 i Formuepleje Grand Prix Herning.