Klara Hansen vinder DM-bronze

Klara Hansen vinder DM-bronze
Klara Hansen gør sig gældende i den nationale elite. Her ses hun ved Fredensborgløbet for tre år i 2019. Arkivfoto: Allan Rieck
NOTITS | AALBORG | 26. JUN 2022 • 16:48
Jakob Nørmark
Journalist
NOTITS | AALBORG
26. JUN 2022 • 16:48
Jesper Gynther
Journalist

Bornholmsk tredjeplads ved elite-DM i atletik efter flot slutspurt.

Klara Hansen har søndag eftermiddag vundet bronze på 5.000 meter-distancen ved DM i Atletik.

På løbebanen i Aalborg var den bornholmske teenager blandt feltets stærkeste. Efter en god slutspurt overtog hun tredjepladsen og krydsede målstregen i tiden 16 minutter og 56 sekunder – 19 sekunder efter den nye danmarksmester, Nanna Bové fra Sparta, som vandt foran Line Schulz (Aarhus 1900).

Den tidligere Viking-løber Klara Hansen repræsenterer i dag Hechmann Racing Club.

Klara Hansen ses her på podiet med sin bronzemedalje. Foto: Teddy Hansen


Alex Mogensen i top-5

Hos herrerne deltog SÅN-løberen Alex Mogensen også i DM på 5.000 meter.

Efter et hårdt løb i varmen blev det til en femteplads.

Vinderen af løbet blev Joel Ibler fra Bagsværd Atletikklub, som også er europamester for juniorer.

En femteplads blev det til for Alex Mogensen i weekendens DM i Aalborg. Arkivfoto: Jacob Jepsen