Christian Kofod Juul Andreasen, holdejer og sportsdirektør på det bornholmske hold, fortæller, at en central målsætning er at vise flaget, så flere af de syv ryttere kan forvente at blive kommanderet af sted tidligt på etaperne.
– Vi skal ud at ramme nogle morgenudbrud, siger han og fremhæver bakketrøjen som en af de realistiske målsætninger for holdet.
Syv hold fra cykelsportens øverste hylde deltager i løbet, og for de små danske mandskaber bliver etapesejre og topplaceringer i det samlede klassement svære at opnå, erkender Christian Kofod Juul Andreasen. På startlisten finder man to ryttere, der for tre uger siden stod på Tour de France-podiet i Paris som henholdsvis samlet nummer tre og vinder af den prestigefulde etape.
– Det er klart, at det bliver sværere at lave noget stort, når konkurrenterne hedder Geraint Thomas og Jasper Philipsen, lyder det fra holdejeren.