Bornfondo udsættes til sensommeren

Bornfondo udsættes til sensommeren
Cykelrytterne skal denne gang håbe på godt sensommervejr, når 2021-udgaven af Bornfondo løber af stablen. Arkivfoto:
| 15. FEB 2021 • 10:23
Af:
Jesper Gyntherr

15. FEB 2021 • 10:23

CYKLING

Dette års udgave af Bornfondo skulle have været afviklet søndag den 30. maj, men motionscykelløbet er nu blevet udskudt til sensommeren. Nærmere dato udmeldes snarest.

Det skriver arrangørerne på tilmeldingssiden til løbet.

– På baggrund af den udmeldte vaccineplan fra sundhedsstyrelsen har vi fundet, at Bornfondo ikke vil kunne afvikles på en sundhedsmæssig forsvarlig måde, da størstedelen af vores deltagere og hjælpere ikke vil kunne nå at være vaccineret inden løbet, skriver arrangørerne, som har sat en grænse på maksimalt 1.000 deltagere i løbet.

Når ny dato er på plads, genåbnes der for tilmeldingen. Er man allerede tilmeldt, vil man få mulighed for at overføre sin start til næste års løb, hvis man ikke kan deltage på den udmeldte dato. Mail herom udsendes til allerede tilmeldte, når arrangøren har en ny dato på plads.