I den forbindelse, mener han, at det er vigtigt, at forældrene tager et større ansvar for deres børn og eksempelvis tager med til stævner og ser børnene spille.
– Det vigtigste er, at børnene bliver set, anerkendt og hørt, og det kan man bare mærke i dag, for der sidder mange forældre og kigger på deres børn. Der er også mange, som deltager for første gang, som siger, at det skal de prøve igen, fordi der er sådan en rigtig dejlig positiv stemning over det hele.
Guldmedaljen er ikke det vigtigste?
– Ikke altid. Det er det for børnene, når de får den. Men det er fundamentalt glæden ved at være her sammen med alle de andre, og at man er en del af en hel bunke mennesker i en hal. Både voksne og børn, fortæller Lars Christiansen og oplyser, at der i løbet af weekenden i alt har været 128 spillere med til bornholmsmesterskaberne.