Deltagerne i mandagens stævne skulle deltage i både løb, kast og spring. Resultaterne blev pointberegnede, inden man fandt vindere og disciplinvindere.
– Deltagerne gik til opgaven med krum hals og gav den gas i disciplinerne, og der blev lavet nogle gode resultater. Jørgen Ole Trasborg var jublende glad for sit længdespring på 3,35 meter, og løberen Lasse Kure Hansen, som løb 800 og 1500 meter, var rigtig godt tilfreds med sine præstationer, fortæller Helene Svendsen.
– Atletik er en idrætsgren, som man kan dyrke til op i alderen og i længdespring er det muligt, at lave et stående længdespring i stedet for med tilløb til. Det gjorde Sukey Brown fra Nyvest. Hun var med for at forbedre sine resultater, som også kan bruges til idrætsmærket, slutter Helene Svendsen.
DGI’s atletikudvalg holder sit næste arrangement, mesterskaberne i mangekamp, den 22. august.