Som der er givet udtryk for herover, er der flere fordele forbundet med at træne med elastikker. Ønsker du at blive klogere på, hvilke fordele, der er forbundet med dette, skal du blot læse med herunder.
- Det er et praktisk stykke udstyr til træning, da det er både billigt, let og kræver meget lidt plads. Dertil er det også nemt at opbevare dine elastikker, når de ikke er i brug.
- Modstandsniveauet er tilpasseligt, da du frit kan vælge mellem en lang række elastikker, der har forskellige styrker (let, medium, hård). Dertil er det også muligt at tilpasse modstandsniveauet ved hjælp af dit greb og håndposition på elastikken.
- Når du udfører øvelser med en træningselastik, kan du øge muskeltonen. Når elastikken trækker sig, vil dine muskler nemlig blive tvunget til at trække sig sammen.
- Træning med en elastik er også med til at øge intensiteten af strækning og forbedrer ledmobiliteten. Elastikkens bevægelser har nemlig en gunstig fysiologisk virkning på leddene.
- Du vil også opleve, at det er et træningsredskab, der er med til at udvikle en høj grad af muskelkontrol. Det skyldes, at du træner med langsomme og bløde bevægelser, som medfører, at du får kontrol over dine muskler. I sidste ende styrker dette kroppen.
Har du besluttet, at du ønsker at træne med træningselastikker derhjemme, vil du naturligvis gerne sikre, at du får købt den bedste træningselastik. Desværre er der ikke én elastik, der kan kåres som værende den bedste.
Derimod skal dit fokus være at finde den elastik, der er den bedste for dig. Her er der flere faktorer, der er vigtige at vælge ud fra. Det er selvsagt modstanden, der er det vigtigste aspekt, da det skal passe til dit niveau. Har du allergi, er det en god idé at vælge en latexfri variant.