10 år med tilfredse flykunder på bornholmerruten

ANNONCE fra DAT

Man skal ikke behandle sine kunder, som om man havde monopol, siger DAT-direktøren Jesper Rungholm om selskabets succes på Bornholm de sidste ti år

Jesper Rungholm har bogstaveligt talt holdt DAT på vingerne fra begyndelsen, for flyselskabets erfarne direktør og medejer er også uddannet pilot, og selvom firmaet i år runder 600 ansatte, træder han stadig gerne til som flykaptajn, når det kræves. Som direktør har han også haft en god fornemmelse for, hvor firmaet skulle hen, siden han sammen med sin kone fik rejst penge til at købe selskabets første flyvemaskine i 1989 - som et sideprojekt ved siden af hans daværende job som pilot i flyvevåbnet og hendes faste finansielle job som valutahandler i Sydbank.

Fra 1992 har de begge brugt alle kræfter på familiefirmaet DAT, der er vokset sig til at blive verdens største regionale flytrafikselskab, målt på geografisk udbredelse, idet DAT fragter flypassager i et område på knap 4.000 kilometer fra Lakselv i Nordnorge til Lampedusa ved Middelhavet. Og i år kan DAT tilmed fejre 10 årsjubilæum som eneudbyder af flytrafikken til og fra Bornholm. Faktisk så DAT allerede et hul i markedet i 2005, hvor DAT pludselig blev konkurrent med Cimber, der dengang havde skruet billetpriserne op og sat frekvensen ned, fordi de ikke havde konkurrence fra andre. Men sådan skulle de bornholmske flypassagerer ikke behandles, mente Jesper Rungholm.

– Vi var der fra 2005-2008 og fik sat gang i hjulene, da Cimber var ved at køre ruten ned til fire til fem daglige afgange og billetpriser på over 1.000 kroner pr. vej. Det var rigtig mange penge for en flybillet for 20 år siden, men i 2005 fik vi sat gang i noget lavprisflyvning. Dengang var Cimber dygtige til at få os klemt ud igen efter de tre år, der gik. Men da Cimber så gik konkurs for ti år siden, var vi heller ikke et sekund i tvivl om, at bornholmerruten var det vigtigste, der skulle samles op efter Cimber, siger Jesper Rungholm, som fra begyndelsen ville behandle bornholmerne bedre end Cimber gjorde. 

– Vi har forsøgt at behandle kunderne og publikum som om vi ikke har monopol. Så vi betragter det hele tiden, som om konkurrenten kommer i morgen, og det gør konkurrenten også, hvis man begynder at optræde, som om man har monopol. Derfor skruer vi ikke priserne op, men holder frekvensen oppe, så der ikke er huller, der skal dækkes af. Vi sørger for, at der er pladser nok og tilbyder billetter i alle prislag, så man skal ikke efterlade et marked, der er udækket. Det var det, Cimber var på vej til i 2005, hvor priserne var på vej opad, og frekvensen var på vej nedad. Det efterlader jo et stort hul, siger direktøren.

Lytter til kunder
Jesper Rungholm glæder sig over tilfredse kunder på klippeøen.
– Vi får stor support af bornholmerne. Den største ros, man kan få, fik jeg af en medarbejder i Transportministeriet, der gjorde opmærksom på, at det var ganske usædvanligt, at de faktisk ikke længere fik nogen klager over flyvningerne til Bornholm. For det var de vant til, før vi kom til. Noget tyder på, at det er lykkedes os at holde bornholmerne så tilfredse, som de nu kan blive med transport. 
DAT-direktøren beskriver også Bornholm som en særlig kundegruppe, som det er nemt at få i tale. 
– Det er dejligt nemt at kommunikere ting ud i de lokale medier. Og vi har en rigtig god dialog med både passagerforeningen og pendlerforeningen. Selvfølgelig lytter vi til deres ønsker, for vi er jo til for kundernes skyld og ikke omvendt, fastslår flyselskabsdirektør, som fremhæver Folkemødet som en særlig sjov opgave de sidste ti år.
– Vi har jo simpelthen været med i opbygningen af Folkemødet, og det er vi da stolte af, siger han.

Selvom DAT fik en flyvende start for ti år siden på bornholmerruten, har der også været turbulens i markedet undervejs.    
– Coronakrisen var jo en udfordring for hele flybranchen, og en anden kæmpestor udfordring var, da Københavns Lufthavn uden varsel i forhold til os lukkede hele Terminal 1 ned og flyttede operationen op, hvor man kender den i dag. Samtidig hævede de priserne, så vores omkostninger steg med over en million kroner om måneden hen over natten og uden varsel. Samtidig blev produktet forfærdeligt dårligt, fordi man flyttede security op til udenrigsflyvningerne. Det var et langt sejt træk at få lufthavnen til at gennemføre fasttrack for indenrigspassagerer og indføre en form for rabat for højfrekvensflyvning, fortæller han. Lufthavnen kunne nemlig ikke give indenrigsrabat, men ved at give rabat til dem, der flyver med høj frekvens, lykkedes det DAT at få barberet en del af den dramatiske prisstigning, som dog ifølge direktøren stadig kan mærkes, ligesom han undrer sig over, at DAT blot pålægges flere C02-afgifter, mens andre transportformer får støtte. 

– Konkurrencen fra statsstøttet anden transport er ganske voldsom. Vi får ikke en krone i støtte, men færgen får over en million kroner i døgnet. Og det giver jo en skævvridning af konkurrencesituationen, der er til at føle på, siger Jesper Rungholm, som alligevel er optimistisk, hvad angår både bornholmerruten og DATs fremtid med regionalflyvninger i Danmark, Norge, Finland, Tyskland og Italien de næste ti år. 
– Vores aktivitetsniveau er blevet øget ganske betydeligt i de ti år med en omsætning, der er steget fra 3-400 millioner til over en milliard, som vi rundede inden covidkrisen i 2018 og 2019, så kom covid og lavede lidt om på det, men det har ikke mindst været en meget interessant rejse med ruten på Bornholm. Der kommer vi til at fortsætte. Og på europæisk plan ser jeg fortsat DAT som en halvstor operatør, der er spredt godt ud, som vi er i dag, slutter DAT-direktøren.