– Den 4. maj – det øvrige Danmarks befrielsesdag – mindes vi ikke blot befrielsen, men også de ulykkelige bombardementer af Rønne og Nexø den syvende og ottende maj 1945, og en russisk besættelse, der varede helt til den femte april 1946, skriver formand for Kammeraternes Hjælpefond, der arrangerer af højtideligheden, Martin Frøland.
– På grund af corona kunne vi sidste år ikke markere 75-året for Bornholms forsinkede befrielse i Mindelunden. Det gør vi så i år – med et års forsinkelse.
Borgmester Jacob Trøst holder tale fra klokken 20.03 til omkring klokken 20.15. Lige efter at Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), har lagt en krans ved Mindelundens monument.