– Selvfølgelig er det også en mulighed for at se og opleve en masse ting. Vi kommer for eksempel lige fra et sted, der lavede forsøg med syrer og baser, og hvilke farver de giver de forskellige ting, siger han.
– Eleverne prøvede også at få deres hånd til at brænde med gas indkapslet i sæbe. Det så i hvert fald ud som om hånden brændte, men alle havde selvfølgelig gjort hænderne våde, og ilden var lukket inde i sæben, fortæller Søren Mejdahl.
– Det var en vældig oplevelse. Eleverne ville i hvert fald alle sammen prøve, siger han.
Fredag middag er Søren Mejdahls 4. klasse gået til debat om skolemad. For hvem har nu ansvaret for sund skolemad? Har skolen det ansvar, eller har forældrene eller politikerne, eller er ansvaret fælles? Eleverne stemmer om sagen ved at række kort i forskellige farver i vejret.