Store bededag er blevet et regnestykke i kommunen

De øgede udgifter for kommunen, hvis store bededag bliver afskaffet som fridag, vil langt hen ad vejen opvejes af naturlig afgang i det offentlige. Budskabet fra Kommunernes Landsforening er, at det ikke vil ramme betydeligt økonomisk, lyder det fra Jacob Trøst.

Hvis store bededag ender med at blive afskaffet, kommer det ikke umiddelbart til at koste store besparelser hos kommunen.

Det var meldingen fra Kommunernes Landsforening på et møde i Aalborg fredag, hvor samtlige landets kommuner deltog.

– Budskabet var, at det ikke vil rammes os betydeligt økonomisk, og de personalemæssige udgifter, der vil komme, vil groft sagt kunne spares ved naturlig afgang. Men det er stadig noget, der bliver regnet på, og det vil også være noget, som vi lokalt skal regne på, siger borgmester Jacob Trøst (K) til Tidende.

Naturlig afgang forstås ved et ansættelses ophør, der sker af naturlige årsager som eksempelvis pension eller overgang til andet job. Det fremgår af lovforslaget, at afskaffelsen af helligdagen resulterer i en øget arbejdstid, der vil medføre 2.700 færre offentligt ansatte opgjort i antal "hoveder" på landsplan. Og det vil ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) komme til at ske ved naturlig afgang, som også er det Trøst refererer til.

Bekymrede borgmestre

Tidligere har andre borgmestre luftet bekymringer om, hvad en afskaffelse af helligdagen kan føre til af ekstra udgifter på et tidspunkt, hvor kommunekasserne i forvejen er pressede af inflation og de høje energipriser.

Det drejer sig både om udgifterne til en dags ekstra arbejde, og samtidig kan det også komme til at blive dyrere for kommunerne, når daginstitutioner og skoler skal holde åbent og bruge strøm og varme i et døgn mere.

– Man skal lønkompensereres, når man skal arbejde en dag mere, og vi skal holde åbent en dag mere i skolerne og daginstitutionerne, og det koster selvfølgelig også noget. Men som jeg forstod det, er det ikke noget voldsomt i forhold til de andre besparelser, vi står over for, fortæller borgmesteren, der fortsat gerne vil afvente om forslaget også bliver effektueret.

– Det er selvfølgelig et scenarie, som vi skal begynde at kigge på, og hvad det betyder for os, men så længe det ikke er vedtaget, er jeg lidt forsigtig med at bruge alt for meget krudt på det.

Ærgerligt at pille ved den danske model

Lovforslaget har fået heftig kritik fra mange kanter, og senest har fagbevægelsen opfordret til at bringe det til folkeafstemning, hvorvidt store bededag bør afskaffes.

Og selvom Jacob Trøst måske ikke ligefrem opfordrer til folkeafstemning, så havde han gerne set, at man havde løst udfordringerne lidt anderledes.

– Regeringen er selvfølgelig i sin gode ret til at gøre det, men det er bare et brud med nogle traditioner, og når man nu vil afskaffe en helligdag, skulle man måske lige have startet med at spørge Folkekirken, hvad de tænker, og hvilken dag der vil give mest mening, siger Trøst, der samtidig godt forstår, at der er brug for at gøre noget.

– Jeg kan godt se, at vi, med det nuværende verdensbillede, har brug for, at vi spænder livremmen ind, men det kan man jo gøre på mange andre måder. Man kunne jo have ladet det indgå i overenskomstforhandlingerne. Jeg så, der var nogen, der foreslog, at man kunne spare det samme ved at lade arbejdstiden stige med 12 minutter om ugen eller noget i den stil. Det er lidt ærgerligt, at man begynder at pille ved den danske model.