Politikere trodser embedsværket: Vil have CO2-regnskab nu

Kommunens administration mener, at det er for tidligt at bruge kræfter på at beregne klimaeffekten, når kommunen skal købe varer eller ydelser, fordi data ikke er gode nok. Et flertal i økonomi- og klimaudvalget har valgt at træde på speederen.

Økonomiudvalget blev efter valget omdøbt til økonomi- og klimaudvalget. Det vigtigste klimaelement var at indføre CO2-regnskaber i kommunen, så politikerne, når de træffer beslutninger, ud over at kende de økonomiske konsekvenser ved forskellige valgmuligheder også får kendskab til effekten på klimaet.

I et halvt år har man på regionskommunens indre linjer tænkt over, hvordan klimaambitionerne kan udfoldes i praksis. På udvalgets møde i sidste uge foreslog kommunaldirektøren at træde på bremsen og afvente udviklingen på nationalt og fælleskommunalt niveau.

”For at kunne udarbejde et CO2-regnskab kræver det, at man har tilgængelige og valide data for udledningen. På nuværende tidspunkt er det vanskeligt at fremskaffe data på indkøbsområdet, der er tilstrækkeligt anvendelige til at udarbejde et retvisende regnskab,” skriver kommunens administration.

Denne strategiske venten faldt ikke i politikernes smag. Enhedslisten fremlagde et ændringsforslag, som efter en retorisk opblødning fra De Konservative blev vedtaget. Politikerne er enige om, at kommunen endnu ikke skal udarbejde ”samlede CO2-regnskaber”. Men på enkeltområder, hvor man har datamaterialet til rådighed, skal kommunen gå i gang. Fødevareindkøb og transport fremhæves i forslaget fra Enhedslisten som områder, hvor man kan begynde at udarbejde beregninger af klimapåvirkning.

Det afgørende er, hvordan man får effekten på klimaet ind som et parameter, når politikerne skal træffe beslutninger, understreger Helle Munk Ravnborg (EL).

Viden om CO2-forbrug

– Vi skal vide, hvor meget CO2 det vil koste, når vi bygger på en bestemt måde. Eller hvad forskellen er på at bygge nyt eller renovere, siger hun.

Som eksempel nævner hun vejprojekter, hvor der er store forskelle i asfalttypers udledning.

– Den forskel skal vi kende, når vi træffer beslutninger. Der er sikkert også en prisforskel, og det skal indgå i det samlede billede.

For Helle Munk Ravnborg (EL) er det sund fornuft, at Bornholms Regionskommune går i gang med en opgave, som alle forventer bliver obligatorisk inden for få år.

– Hvis ikke vi gør det nu, får vi en hammer i hovedet om halvandet år, siger hun og pointerer, at en aktiv klimaindsats spiller sammen med Bornholms omdømme.

– Vi kan skabe en konkurrencefordel og vedligeholde vores brand ved at være på forkant og være med på den forreste del af bølgen. Vi bliver ikke de allerforreste, men blandt dem, der går forrest, siger Helle Munk Ravnborg.

Politikerne besluttede også, at administrationen skal gå i gang med at belyse, hvordan udledning af CO2 kan bruges som et tildelingskriterium, når kommunen bestiller anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser til en værdi over 50.000 kroner.

Enhedslisten har en forventning om, at en del virksomheder vil være glade for, at kommunen gør klar til at tage det skridt, selvom CO2-beregninger vil pålægge erhvervslivet en ekstra byrde.

– Jeg kan huske, at der i valgkampen var flere håndværkere, der efterspurgte, at kommunen gjorde mere. De sagde, at hvis det ikke bliver synligt, at de gør tingene på en mindre belastende måde, ændrer det jo ingenting. Hvis ikke vi også er med til at honorere dem, der gør det godt, gør vi både os selv og dem en bjørnetjeneste, siger Helle Munk Ravnborg.

Hun kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvor meget dyrere det bliver for kommunen at udvide arbejdet med CO2-beregninger.

Politikerne er enige om, at større økonomiske konsekvenser skal belyses i december, så der kan blive lavet et forslag frem mod budgetforhandlingerne næste år.

Så mere markante ændringer, der kræver større investeringer, bliver sandsynligvis først sat i værk i 2024.

Kommunens reservationer mod en tidlig indførelse af klimaberegninger skyldes blandt andet, at administrationen har drøftet sagen med konsulenter og andre kommuner.

”I disse sammenhænge rådgives regionskommunen til at afvente nationale tiltag, fælleskommunale løsninger og udviklingen af understøttende it-systemer, der skal være med til at muliggøre en stringent opgørelse med en fælles metodik, og dermed sammenlignelige resultater på tværs af kommunerne,” skriver embedsværket i fremstillingen af sagen.

En af pointerne er, at KMD er ved at udvikle et understøttende IT-system til at opgøre CO2-regnskaber. Systemet forventes dog tidligst klar i 2024 på grund af udfordringerne med at få sikre data.

”Som eksempel kan nævnes, at udledningen af CO2 ved indkøb af et kilo kartofler opgøres til den samme uanset om kartoflerne er fra de Kanariske Øer, fra Fyn eller lokalt produceret på Bornholm. Udledninger fra transport af varen er således ikke omfattet, når klimaaftrykket opgøres, selvom netop transport ofte udgør en væsentlig del af den CO2-udledning, der er knyttet til varen,” skriver kommunens administration.

Eneste modstander i økonomi- og klimaudvalget mod var DF’s René Danielsson. Han gjorde brug af standsningsretten og har løftet sagen til kommunalbestyrelsen.

 

Fakta

Beslutningen i økonomi- og klimaudvalget:

a. Udarbejdelse af samlede CO2-regnskaber afventer udviklingen på nationalt og fælleskommunalt niveau

b. Der videreføres og igangsættes udarbejdelse af CO2-regnskaber inden for udvalgte områder inden for kommunens egen økonomi, såsom transport og fødevareindkøb, hvor data allerede er tilgængelig

”c. administrationen får til opgave at belyse, hvordan CO2 udledning forbundet med fremstilling og levering af anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser til en værdi over 50.000 kr. som tildelingskriterie kan indføres”

d. Sagen tages op igen i december 2022 med henblik på udarbejdelse af opprioriteringsforslag til budget 2024”