Politikere uenige om kvoteflygtninge: Trøst ønsker at trykke på pauseknap

Politikere uenige om kvoteflygtninge: Trøst ønsker at trykke på pauseknap
Sympatierklæringerne til Ukraine har været synlige i det bornholmske landskab, og både civilbefolkningen og kommunens integrationsmedarbejdere har gjort en stor indsats for at hjælpe de godt 180 flygtninge, som har slået sig ned på Bornholm. De mange ankomne fra Ukraine og kvoteflygtningene fra Afghanistan og Congo får nu politikerne til at slå bremsen i. Arkivfoto: Jacob Jepsen.
NYHED | ABONNENT | 23. JUN 2022 • 11:20
Jakob Nørmark
Journalist
NYHED | ABONNENT
23. JUN 2022 • 11:20

Frem for at overtage andre kommuners kvoter og modtage 20-30 kvoteflygtninge støtter borgmesteren, at Bornholm i 2023 blot tager imod de fem flygtninge, som Udlændingestyrelsen har tildelt regionskommunen.

 

Det tegner til, at kommunalbestyrelsen på mandag vil beslutte at begrænse antallet af kvoteflygtninge fra næste år. Et flertal i økonomi- og klimaudvalget støttede onsdag kommunaldirektørens indstilling om at holde igen.

Kommunalbestyrelsen har ellers gennem flere år haft en praksis om frivilligt at tage flere flygtninge end nødvendigt.

Så sent som for en uge siden fremhævede Jacob Trøst (K) de ekstra kvoteflygtninge som et af de greb, kommunalbestyrelsen har brugt til at tiltrække mere arbejdskraft til Bornholm. Det skete under det lokale erhvervstræf om manglende arbejdskraft, som DI Bornholm var vært for inden Folkemødets åbning.

Historisk er flygtningene hurtigt blevet indsluset på det lokale arbejdsmarked, pointerede borgmesteren, men på trods af de gode resultater foretrækker han nu at afvige fra de seneste års praksis i 2023.

– Vi har allerede taget rigtig mange flygtninge, også flere end andre kommuner – både i forhold til ukrainere og kvoteflygtninge, siger han til Tidende og opremser tallene.

Over 250 flygtninge i år

Fra Ukraine er der siden den russiske invasion i februar ankommet 181 flygtninge, og kommunen forventer at modtage 43 mere, hvormed det samlede antal ukrainske flygtninge vil nå op på 224.

Derudover er der kvoteflygtningene. De fleste fra 2021-kvoten er først ankommet i år. Der er tale om 35 flygtninge fra Den Demokratiske Republik Congo og Afghanistan, hvoraf de ti hører til en særlig ekstrakvote målrettet afghanske tolke, som flygtede efter Talibans magtovertagelse.

Dertil kommer yderligere 20-30 congolesiske flygtninge fra 2022-kvoten. De forventes ifølge Jacob Trøst at komme til Bornholm i efteråret.

– Så vores organisation er simpelthen presset til det yderste. Civilbefolkningen har været virkelig god til at tage imod det store antal flygtninge, men når min administration siger, at der er brug for at trykke på pauseknappen, synes jeg, at det skal tages alvorligt.

Imod teltbyer

Opbremsningen skal også ses i lyset af manglende indkvarteringsmuligheder, forklarer Jacob Trøst.

– Der mangler huse og bygninger. Hvis vi skal ud at bygge teltbyer, mener jeg ikke, at man skal fortsætte med at tage endnu flere, end vi skal. Så vi har nået et mætningspunkt for både vores administration og lokalbefolkning, siger borgmesteren.

Enhedslisten og Venstre stemte imod indstillingen fra kommunaldirektøren, mens De Konservative, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti støttede den i økonomi- og klimaudvalget.

Den endelige beslutning om, hvorvidt Bornholm skal fravige den hidtidige linje og modtage færre kvoteflygtninge i 2023, skal træffes i byrådssalen af hele kommunalbestyrelsen på mandag.