Lea Wermelin vurderer: De fleste bornholmere bakker op

Søndag mødte miljøministeren op ved Svinemosen for at fejre, at den kommende Naturnationalpark i Almindingen nu er godkendt politisk.

Stemningen var løftet og himlen pletvist blå, da skovrider Søren Friese og miljømininster Lea Wermelin (S) søndag bød på bålpandekager og rundvisning i den nyudråbte Naturnationalpark i Almindingen.

I april sidste år indgik regeringen sammen med Enhedslisten, SF, De Radikale og Alternativet en aftale om at etablere tre nye naturnationalparker Danmark: Almindingen på Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro, og Tranum ved Jammerbugt.

Klar til at åbne i 2024

Efter halvandet år i proces, slog Folketinget fredag fast: Naturnationalparken på Bornholm er nu et faktum. Omkring 50 borgere var mødt op ved Svinemosen for at lytte til den lokalt valgte miljøminister, der også deltog i den efterfølgende tur gennem skoven.

Efter et kort oplæg om de kommende planer for det 1.100 hektar store område, der skal indhegnes og veteraniseres og udstyres med naturformidling til store og små, smed den lokale skovrider dog lige en parentes ind i festlighederne.

For der er stadig et stykke vej at gå, før man kan begynde at banke hegnspælene i jorden.

– Vi mangler jo stadig at aflevere en væsentlighedsvurdering, som næsten er færdig, og så skal vi søge miljøstyrelsen om at få en etableringstilladelse, og så kommer der en høringsperiode. Men vi regner med, hvis alt går efter planen, at åbne engang i 2024, sagde Søren Friese, inden han begav sig ind mellem rødgrannerne.

Debat om dyrevelfærd er forkert

Lea Wermelin har som miljøminister stået i spidsen for tiltaget i Almindingen, og selv om Naturstyrelsen Bornholm har taget en del af dialogen med modstanderne, så har ministeren også mærket ilden.

Havde du forventet at I ville få så meget modstand for et tiltag, som skal gavne naturen i Danmark?

– Nej det tror jeg ikke jeg havde forventet, men jeg vil omvendt sige, at det billede, der tegner sig er, at langt de fleste danskere og bornholmere bakker op om at vi skal gøre noget med naturnationalparker og urørt skov, som der ligger i den her biodiversitetspakke. Og så har der været nogle særlige debatter, som også har været meget højrøstede. Blandt andet om dyrevelfærd, hvor jeg for min del har understreget igen og igen, at det vi diskuterer egentlig er forkert. For der er ingen politikere, der siger, at dyrevelfærden ikke skal være i orden.

Vi må prøve os frem

Lokale jægere og hestefolk har været bekymret for, om den nye status som naturnationalpark – og i særdeleshed det 2,30 meter høje hegn, som skal ramme parken inde – vil begrænse deres og dyrenes bevægelsesfrihed i området. Søren Friese kunne i den forbindelse berolige med at der stort set bliver plads til alle.

– Man vil kunne gå, ride, løbe og køre i bil og med hestevogn – Chr. Xs Vej forbliver åben – og vi kan sagtens håndtere et lille løb med 120 deltagere. Hvis vi taler 1.200 løbere i yngletiden kan det godt være, det bliver mere vanskeligt, men nu prøver vi os frem, sagde Søren Friese.

– Kronvildt, dåvildt og bison vil ikke kunne komme under hegnet, men råvildt vil.

Lokale græssere stadig i spil

Efter ti år med bison i Almindingen måtte skovrideren dog indrømme, at de store græssere ikke har levet op til forvetningerne på alle punkter. Da de syv bisonokser blev indført fra Polen i 2012 var det blandt andet med en forventning om, at dyrene ville holde græsniveauet nede i hegnet, der også omfatter Svinemosen. Et blik rundt i området viser imidlertid, at græsset står pænt højt omkring mosen. Her har bestanden, der nu tæller 11 dyr, altså ikke gjort deres arbejde ordentligt, konstaterede Søren Friese.

– Jeg har ellers haft MUS-samtaler med dem, men de lever altså ikke op til Natura 2000-direktivet, sagde skovrideren. Han kunne derfor ikke udelukke, at man også i vil fremtiden vil gøre brug af lokalt kvæg, for at forhindre de lysåbne områder i at gro til.

Bisonprojektet en god mission

Lea Wermelin glæder sig især over, at der kommer mere vand i den kommende Naturnationalpark, noget som forventes at forbedre fuglelivets vilkår markant. Så er der spørgsmålet om den omdiskuterede bisonbestand, hvor dødeligheden ifølge en ny rapport fra Københavns Universitet ligger omkring 60 procent.

– Skal vi have den type projekter i en dansk naturnationalpark?

– Bison er et helt særligt spørgsmål. Der kommer ikke bison i de andre naturnationalparker. Grunden til at vi har bison her, som i øvrigt blev sat ud under en blå regering, det er jo fordi det er en del af et europæisk avlsprojekt. Man kunne jo godt sige, at fordi arten har været så tæt på at uddø, så må vi give op og lade naturen gå sin gang. Der har vi valgt at sige, at der er nogle individer at bygge på. Men det er en stor opgave og der er en større dødelighed, end der er for så mange andre dyr, fordi de har været så tæt på at uddø. Der har man fra dansk side, sammen med andre europæiske lande sagt, vi har nogle naturområder, hvor de her bisoner kan leve. Lad os se, om vi kan få dem til at overleve. Og det synes jeg egentlig er en ret fin mission at have.

Får markant mere plads

Lea Wermelin regner med, at bisonbestanden på Bornholm får det bedre, når det nuværende bisonhegn rives ned og giver bestanden adgang til et areal, der er fem gange så stort som det eksisterende.

– De 200 hektar vi har haft er måske til den lille side, nu får de markant mere plads. Og det er trods alt ret godt, også for den flok, der er her i dag.