Kommunen sender spareforslag i høring

NOTITS | ABONNENT | 24. JUN 2022 • 13:55
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | ABONNENT
24. JUN 2022 • 13:55

Biblioteker uden bemanding, rengøring ved tredje uge hos pensionister og dårligere vedligeholdelse af vejnettet er blot nogle af de spareforslag, som indgår i det materiale, kommunalbestyrelsen har til rådighed, når den skal forhandle et budget for 2023 på plads. Forud for forhandlingerne har kommunen sendt de samlede spareforslag, anlægsforslag og udvidelsesforslag i høring.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Materialet er tilgængeligt på kommunens hjemmeside. Det består af en oversigt over de forskellige forslag samt mere detaljerede beskrivelser af dem. I marts besluttede økonomi- og klimaudvalget, at der skulle udarbejdes spareforslag for samlet 47 millioner kroner.

Forslagene er i høring frem til den 11. august. Høringssvarene vil indgå i materialet til kommunalbestyrelsens budgetforhandlinger den 1.-2. september.