K ser gerne mere samarbejde mellem offentlige og private skoler

For Konservative er det ikke et selvstændigt mål at få flere elever til at gå i folkeskolen. Iben Busch taler for at se det offentlige og det private skolevæsen som et og for mere samarbejde om for eksempel uddannelse af lærere.

Cirka en tredjedel af øens skolebørn går i en privat- eller friskole. Sådan har det været i nogle år, og sådan er det stadig. Det viser elevtal, som regionskommunen offentliggjorde i sidste uge. Spørgsmålet er, om det er et problem. Det mener Iben Busch (K) ikke. Hun sidder i børne- og skoleudvalget og deler ikke forperson Morten Riis' målsætning om, at en større andel af eleverne skal gå i folkeskolen.

Det ønske gav han udtryk for, da de nye elevtal kom ud, og han antydede, at det nok er en ambition, han deler med hele udvalget. Det er det ikke, og Iben Busch blev lidt provokeret, da hun læste det.

– Jeg har lidt et andet syn på det. Det her med at have en målsætning om, hvor mange der skal gå i folkeskolen, er måske ikke det allervigtigste, siger hun.

I 2017 udgav Undervisningsministeriet en rapport om frit skolevalg. Af den fremgår det, at familiernes skolevalg først og fremmest handler om faglig og social trivsel. Det betyder mindre, om det er en folke-, en fri- eller en privatskole. På den baggrund mener Iben Busch, at man i højere grad skal tænke det bornholmske skolevæsen som et i stedet for at fokusere på, om skolerne er kommunale eller private, og hvor stor en andel af eleverne der går de forskellige slags skoler.

– Jeg synes, man i højere grad skal tænke over, hvordan man opnår trivsel, og hvordan vi kan samarbejde om, at børnene har udviklet sig fagligt og socialt, så de er parate til at komme i gang med en ungdomsuddannelse. Det, tænker jeg, må være målet for Bornholm, for det tror jeg, vi som samfund kommer længst med. Så tror jeg, at folkeskolen ikke bliver et fravalg, og det synes jeg allerede, at vi ser nu, siger Iben Busch.

Mere samarbejde

Iben Busch ser flere grunde til, at nogle forældre vælger en fri- eller privatskole til deres børn. For nogle giver den geografiske nærhed til en skole god mening, da børnene kan cykle i skole og have klasse- og legekammerater i nabolaget. Det kan have stor værdi i både børne- og familielivet, mener hun.

Generelt er fri- og privatskolerne mindre end de kommunale skoler, og det er der børn, der trives bedst med. Endelig har nogle af dem andre profiler end folkeskolerne.

– Jeg synes, at der for Bornholm er en værdi i, at vi har forskellige typer af tilbud. Det er også en vigtig pointe, og det er lidt i modstrid med, hvad Morten Riis lægger op til ved målrettet at gå efter, at endnu flere skal være en del af folkeskolen, synes jeg, siger Iben Busch.

Faktisk ser hun muligheder for et øget samarbejde mellem det kommunale og private skolevæsen til glæde for begge parter. Det kunne for eksempel være, når man planlægger uddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne, så kunne man udbyde det i samarbejde.

– Jeg siger ikke, at kommunen skal betale for det, det skal fri- og privatskolerne selvfølgelig selv, de skal bidrage til det, men jeg tror, det vil give et sammenhold, og i sidste ende handler det om, at børnene får den bedste uddannelse, siger hun.

I hendes øjne giver samarbejdet også mening, da også lærere flytter mellem de offentlige og private skoler, blandt andet fordi de ikke kan flytte til en nabokommune.

– Man kan sige, at når vi udvikler vores lærere, når vi kompetenceudvikler dem, eller når de gør det på fri- og privatskolerne, så er det faktisk til alles gavn og glæde, siger Iben Busch.