– Vores samarbejde med Polen, der jo er naboland til Rusland, er afgørende, fordi polsk og dansk sikkerhed hænger sammen. Vi viser med vores tilstedeværelse her, at vi sikkerhedspolitisk arbejder tæt sammen, siger Jeppe Kofod, der bakkes op af sin polske kollega.
– Det her er fremtiden for europæisk energi og sikkerhed, og jeg er glad for, at begge lande kan bidrage til det. Det er afgørende at kunne være selvforsynende, og det er derfor, at vi gerne vil en del af det her projekt, fortæller den polske udenrigsminister Zbigniew Rau.
Efter besøget på Rønne Havn er turen gået videre til Almegårds Kaserne og et møde med soldaterne, før man slutter i Bornholms Lufthavn for at se nærmere på F16-afvisningsberedskabet, der er etableret i lufthavnen.
– Det er med til at afspejle den udenrigspolitiske virkelighed, vi er i. Vi rykker sammen i Nato i forhold til at forsvare os imod enhver trussel mod vores sikkerhed fra Rusland og Vladimir Putin, siger Jeppe Kofod.