Ingen udsigt til sælregulering

Forskere fra DTU Aqua er i gang med at undersøge, om sælerne spiser fladfisk i en sådan grad, at reguleringen af gråsæl kan genoptages ved Bornholm.

En gunstig bevaringsstatus er forudsætningen for, at der kan blive tale om nogen form for regulering af gråsælen i blandt andet Østersøen. Og sådan ser virkeligheden ikke ud. Det fremgår af et svar fra miljøminister Lea Wermelin (S).

Spørgsmålet om en mulig regulering af sælerne i Østersøen er blevet taget op af Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen, som spørger, hvornår der kommer en reguleringsplan for skarver og sæler i Østersøen.

I sit svar henviser Lea Wermelin til et tidligere svar, hvori hun fortæller, at den aktuelle status for gråsæl i de danske farvande er ugunstig, blandt andet fordi den kun forekommer fast i visse farvande, har få ynglelokaliteter og meget lav yngleaktivitet. Derfor kan der som udgangspunkt ikke tillades jagt på denne art.

Halvt igennem feltarbejdet

Lea Wermelin gør det samtidig klart, at hun er opmærksom på udfordringer med regulering af sælen, særligt set i lyset af de nu meget lave kvoter på torsk og laks i Østersøen.

De lave kvoter har betydet, at ordningen med betalt sælregulering omkring Bornholm er sat på pause, men ministeren fortæller, at Miljøstyrelsen i samarbejde med DTU Aqua er i gang med at undersøge sælskader i fiskeriet efter fladfisk.

I februar kom forskere fra DTU Aqua til Bornholm for at tage hul på de undersøgelser, der formelt skal svare på, om sæler æder fladfisk i et sådant omfang, at reguleringen af sælbestanden kan genoptages. Seniorforsker Finn Larsen hos DTU Aqua fortæller til Tidende, at man kun er halvt igennem feltarbejdet, og at resultaterne først vil være klar i oktober.

Ifølge Miljøstyrelsens hjemmeside ses der særligt mange gråsæler i Østersøen ved Bornholm og Christiansø. Ynglebestanden er dog fortsat lille, da kun 5-10 gråsælhunner føder deres unger i Danmark.